Iværksætter: Indfør seks måneders iværksætterorlov

DEBAT: Det bør være muligt at tage seks måneders iværksætterorlov, skriver iværksætter Jonathan Løw. Derudover bør mennesker på dagpenge og kontanthjælp også have mulighed for at starte virksomhed sideløbende med, at de modtager offentlige ydelser.

Af Jonathan Løw
Serieiværksætter samt stifter af JumpStory og Listen Louder

Jeg elsker iværksætteri. Jeg har været med i opstarten af fem virksomheder, været næstformand i Dansk Iværksætter Forening og i det hele taget færdedes i iværksættermiljøet de sidste 18 år.

Jeg elsker iværksætteri af flere grunde.

Dels på grund af mulighederne for at skabe noget, der ikke fandtes i verden tidligere, dels grundet den afgørende rolle, som nye virksomheder spiller for at bidrage rent økonomisk til det fællesskab og det velfærdssamfund, jeg holder meget af.

For få tør taget springet
Netop derfor bekymrer det mig også meget, når man gang på gang læser om, at op imod 50 procent af alle danske lønmodtagere egentlig gerne vil være iværksættere, men ikke tør tage springet.

Dertil kan man lægge de mange danskere, der er på dagpenge, kontanthjælp og SU, og som også bør regnes med i ligningen for det uudnyttede potentiale i dansk iværksætteri.

Jeg er personligt enig i mange af de udmærkede forslag, som regeringens iværksætterpanel er kommet med, men der mangler ud over lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft, investorfradrag og indførsel af en aktiesparekonto én fuldstændig fundamental ting: at lette overgangen fra at være lønmodtager til at blive iværksætter.

Iværksætter på trods
Jeg er ligesom så mange andre danskere vokset op i en familie bestående udelukkende af offentligt ansatte. Næsten alle i min vennekreds arbejder i det offentlige, og så har jeg venner, der er lønmodtagere i en række større danske virksomheder.

Det har altså ikke for mig, ligesom for så mange andre danskere, ligget i kortene, at jeg skulle blive selvstændig.

Derfor er jeg ikke den målgruppe, man bør kigge på, når man lovgiver på området, for jeg blev ligesom så mange andre iværksætter ”på trods”. Investorfradrag eller ej så kan jeg ikke lade være.

Skræmmende og abstrakt
Imidlertid er der så de mange hundrede tusindvis af andre danskere, som mentalt oplever et kæmpe spring imellem det at være lønmodtager og iværksætter.

I min vennekreds er det at være iværksætter noget fremmed, og selvom jeg forsøger at fortælle om min fantastiske hverdag, så forbliver det naturligt nok noget abstrakt for mine venner. Iværksætter ved man nemlig ikke, hvad er, før man har prøvet det på egen krop.

Og lige præcis det med at kaste sig ud i det kan virke skræmmende, når man dels har en familie og børn, man skal forsøge, dels har hørt fra nogle af de kendte iværksætterrollemodeller, at man skal arbejde i døgndrift for at få succes.

Det med rollemodellerne kan vi gøre noget ved gennem at nuancere fortællingen, men det vil også kræve, at vi rent lovgivningsmæssigt tænker nyt.

Første forslag: Indfør iværksætterorlov
Jeg mener helt konkret, at der skal to ting til, for at vi virkelig får mindsket springet fra at være lønmodtager til at blive iværksætter: For det første skal der indføres en iværksætterorlov.

Det skal gøres lovpligtigt, at lønmodtagere får mulighed for at tage orlov i op til seks måneder for at udleve deres iværksætterdrøm eller realisere en god idé. I den givne periode er medarbejderen fredet og kan ikke fyres.

Arbejdsgiveren skal ikke betale løn i perioden, mens medarbejderen har de samme opsigelsesforhold som vanligt – det vil sige, at vedkommende ikke blot kan forlade arbejdsgiverens organisation med dags varsel. Medarbejderen er desuden fortsat bundet af eventuelle konkurrenceklausuler, og aftalen er bindende i de seks måneder.

Dette tiltag vil give et incitament til, at lønmodtagere vil kunne afprøve iværksætterdrømmen under mere trygge vilkår, end hvis de må gøre det ultimative og sige deres job op fra starten.

Samtidig giver det dem det nødvendige fokus i seks måneder, så det ikke foregår ved siden af et andet job.

Dette muliggør også iværksætteriet for eksempelvis børnefamilier.

Andet forslag: Iværksætterret for folk på offentlige ydelser
Derudover skal der være fuld ret til iværksætteri på både dagpenge og kontanthjælp.

Alle, der modtager dagpenge eller kontanthjælp, skal kunne starte virksomhed på fuld tid, sideløbende med at de modtager ydelsen. Dette gælder i en periode på seks måneder, og det eneste modkrav er, at vedkommende skal etablere et CVR-nummer.

Der er i dag nogle muligheder, men rammerne skal være bredere. Hvis du tænker, at dette blot bliver en ny form for understøttelse, eller at det bliver udnyttet, så er risikoen der – indrømmet.

Ordningen kan misbruges
Naturligvis er etableringen af et CVR-nummer ikke nogen garanti for, at muligheden ikke misbruges. Det er imidlertid et symbolsk signal, samtidig med at man i mine øjne bør fravige yderligere kontrolforanstaltninger, da dette både vil blive bureaukratisk og administrativt tungt.

I stedet kan disse seks måneder nærmere ses som en frigørelse af sagsbehandlernes tid, eftersom også de får et frirum til ikke at skulle følge løbende op. Dette frigør tid til andre opgaver og/eller nedskæringer på antallet af sagsbehandlere.

De seks måneder tæller med i ancienniteten, og vedkommende må ikke søge eller sige ja til andre job i den pågældende periode.

Dette tiltag vil gøre det langt nemmere for mennesker på midlertidige, offentlige ydelser at forfølge iværksættermuligheden, og det vil sende et signal om, at der ikke er så langt fra at være uden for arbejdsmarkedet til selv at kunne skabe sin egen jobfremtid.

Forrige artikel Fagforbund: Mangel på værktøjer begrænser indsats mod social dumping Fagforbund: Mangel på værktøjer begrænser indsats mod social dumping Næste artikel Det Faglige Hus: SF-forslag underminerer den danske model Det Faglige Hus: SF-forslag underminerer den danske model
S lover flere penge til social dumping, men størstedelen er genbrug

S lover flere penge til social dumping, men størstedelen er genbrug

GENBRUG: Socialdemokratiet vil afsætte en kvart milliard årligt til styrket indsats mod social dumping og illegal arbejdskraft. De fleste af pengene stammer dog fra arbejdsmiljøreformen, som et bredt flertal aftalte i april. Gammel vin på nye flasker, siger Venstre.