Kirkens Korshær: Udsatte ledige kan blive de største tabere i den reform, der skal hjælpe dem i arbejde

Det bakkes op af forskning, som tyder på, at kravene til ledige i den nuværende beskæftigelsesindsats ikke hjælper langtidsledige i arbejde. Til gengæld forværrer kravene det mentale helbred hos de langtidsledige.

Det er selvsagt uacceptabelt. Beskæftigelsessystemet skulle gerne hjælpe mennesker med at få det bedre – ikke nedbryde dem.  

Derfor er det rigtigt positivt, at regeringen har et mål om at sikre udsatte ledige en mere menneskelig og meningsfuld behandling. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis bliver resultatet af de forslåede ændringer. 

Færre regler, og mindre hjælp

Regeringen vil fjerne en masse statslige krav til beskæftigelsesindsatsen, og i højere grad lade kommunerne indrette den, som de ønsker. 

På nogle områder kan det være fornuftigt. Men det kan også være farligt.

Nogle kommuner har allerede i dag vanskeligt ved at give udsatte ledige det, de har brug for og ret til. Færre krav til kommunerne risikerer at forværre det problem, og de facto betyde færre rettigheder til borgeren. 

Det gælder særligt, fordi regeringen samtidig kræver, at der skal spares tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen.

Det vil betyde færre hænder og kan let føre til, at man skærer på hjælpen til den mest udsatte gruppe mennesker. Dem, som er længst fra arbejdsmarkedet, og kræver mest hjælp.  

Indsatsen skal ændres, ikke afskaffes

Vi ser det desværre allerede med udsatte på førtidspension. Dem opgiver nogle kommuner nærmest at give tilbud, fordi de ikke har noget ”beskæftigelsespotentiale”.

Det betyder, at de måske helt mister kontaktet til et system, som ellers kunne hjælpe dem til en bedre hverdag.

Indsatsen til dem skal ikke afskaffes. Den skal forandres og forbedres.

Jeanette Bauer
Chef, Kirkens Korshær

Det dur ikke. Det er vigtigt at huske på, at selvom udsatte ledige bestemt ikke har brug for rigide krav, opslidende forløb og sanktioner, så har de stadig brug for hjælp og for en stabil kontakt til samfundet. 

Indsatsen til dem skal ikke afskaffes. Den skal forandres og forbedres. Være mere helhedsorienteret og skræddersyet til den enkeltes ønsker og behov. Og måske ikke altid have et beskæftigelsessigte eller ligge i regi af jobcenteret. 

Det kunne være, der skulle tænkes i mere håndholdt hjælp i hverdagen. I øget brug af støtte-kontaktpersoner. Eller i flere fremskudte indsatser i det sociale arbejde, som der allerede er i nogle af de mere end 30 varmestuer, vi driver rundt om i landet. 

Men det kræver altså nok hænder. 

Udvidet ret til afklaring er afgørende

Hvis beskæftigelsesreformen skal sikre mere værdighed for udsatte, er en udvidet ret til at få afklaret sin situation afgørende.

Ingen skal være fanget på en lav kontanthjælp i mange år. Med den usikkerhed og stress, det medfører for mange. 

Med kontanthjælpsreformen er der allerede indført en afklaringsret. Men den gælder kun for nogle og først efter to år i systemet.

Desuden er det uklart, om kommunerne bare kan ”afklare” borgere ved at beslutte, at de skal forblive på kontanthjælp. 

Derfor er der brug for et loft for, hvor længe man i det hele taget kan være på kontanthjælp, før man har ret til en anden form for hjælp.

Ingen bliver jobparate af lave ydelser

Endelig er der ydelsesniveauet. Det indgår ikke i forhandlingerne, da et bredt flertal har vedtaget en kontanthjælpsaftale, som mere eller mindre fastholder ydelsesniveauet.

Det ændrer bare ikke på, at flere grupper i kontanthjælpssystemet har under et minimumsbudget at leve for.

Ingen bliver mere motiverede, raske eller jobparate af lave ydelser.

Jeanette Bauer
Chef, Kirkens Korshær

Det er ikke acceptabelt menneskeligt. Men det giver heller ikke mening fra et beskæftigelsesperspektiv.  

Ingen bliver mere motiverede, raske eller jobparate af lave ydelser. Tværtimod stjæler det af det overskud, der er nødvendigt for at komme i job. Samtidig med at det fører til store afsavn for tusindvis af mennesker. 

Derfor mener vi, at en beskæftigelsesreform bør sikre alle ledige et ordentligt levegrundlag. Samtidig med, at den bør sikre udsatte afklaring, fortsat kontakt til samfundet og en indsats skræddersyet den enkelte. 

For udsatte ledige skal ikke have mindre hjælp. De skal have den rigtige hjælp