Debat

KL: Et ændret arbejdsmarked kræver nye løsninger

DEBAT: Ledigheden stiger hurtigere under coronakrisen end under finanskrisen. Vi har brug for nye beskæftigelsespolitiske tiltag for at klare os igennem krisen, skriver Thomas Kastrup Larsen (S) fra KL.

Vi har brug for politisk handling nu, så det arbejdsmarked, der indtil for nyligt var i topform, ikke får endnu flere skrammer, skriver Thomas Kastrup Larsen (S) fra KL.
Vi har brug for politisk handling nu, så det arbejdsmarked, der indtil for nyligt var i topform, ikke får endnu flere skrammer, skriver Thomas Kastrup Larsen (S) fra KL.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune

Krisen har på ultrakort tid ført til, at den største udfordring på det danske arbejdsmarked ikke længere er at skaffe kvalificeret arbejdskraft, men antallet af mennesker uden job og med en usikker fremtid.

Omkring 50.000 danskere er blevet ledige, siden krisen ramte. Det tal taler for sig selv. Der er brug for handlekraft og nye beskæftigelsespolitiske tiltag – både på den helt korte og lidt længere bane, så vi bedst muligt kan understøtte det danske arbejdsmarked.  

Derfor skal vi først og fremmest have genåbnet beskæftigelsesindsatsen i hele landet. Jobcentrene skal holde jobsamtaler. Praktikker og løntilskud skal i gang. De ledige skal igen stå til rådighed. Alle redskaber skal med andre ord i spil igen. 

Opskriften er klar: Så lad os få gang i jobcentrene igen. 

Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune

Langt de fleste kommuner har i løbet af de seneste syv uger holdt gryden i kog med samtaler over Skype og kreative virtuelle løsninger. Det har både de ledige og virksomhederne været glade for.

Derfor mener vi også, at en genåbning kan gøres på forsvarlig vis, fordi en stor del af indsatsen kan håndteres virtuelt og med afstand til hinanden.

Det kræver dog, at ledige og sagsbehandlere fortsat frigøres for en del af de mange krav, der dominerer indsatsen, som for eksempel, at jobsamtaler skal ske ved personligt fremmøde.

Ledige skal matches med virksomheder
Dernæst er det vigtigt, at vi bruger anledningen til at få flest muligt ledige rustet til fremtidens arbejdsmarked.

Det gør vi mest effektivt ved at investere massivt i opkvalificering af de ledige. Vi skal være helt sikre på, at de har det, som virksomhederne efterspørger.

Det gælder især de mange nye ledige, der overvejende er ufaglærte og skal klædes på til at skifte branche og håndtere helt nye arbejdsopgaver. Nogle skal for eksempel have helt basal undervisning i matematik, dansk og digitale færdigheder.

Men vi skal også bruge anledningen til at få opkvalificeret de langtidsledige og udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Det gør vi blandt andet ved at sikre, at de forskellige puljer og ordninger til opkvalificering er tilgængelige for alle ledige. Det er ikke tilfældet i dag.

Unge kan ende som coronageneration af ledige
En anden stor gruppe, som coronakrisen risikerer at ramme hårdt, er de mange tusind unge, som lige nu er ved at færdiggøre deres uddannelse.

De kan ende som en coronageneration af ledige, fordi krisen forhindrer dem i at komme ind på arbejdsmarkedet. Det har vi ikke råd til som samfund.

Vi har for længe været for dårlige til at se uddannelsespolitik og beskæftigelsespolitik i en sammenhæng. Det er der ikke plads til i den nuværende situation.

Derfor opfordrer KL til, at alle parter kaldes sammen på tværs af beskæftigelsesområdet og uddannelsessektoren, så vi sammen kan udvikle tiltag – nogle måske midlertidige – der får hjulpet alle nyuddannede godt på vej ind på arbejdsmarkedet.

Læs også

Glem ikke de udsatte borgere
I krisetider er det langt mere udfordrende for udsatte borgere og langtidsledige at få foden inden for på et i forvejen presset arbejdsmarked.

Derfor må vi ikke glemme denne gruppe, når vi skal have gang i økonomien igen. Vi skal holde fast i, hvor vigtigt det er for den enkelte og den fælles kasse, at flest muligt kommer med i arbejdsfællesskabet.

Derfor er der også brug for, at regeringen sikrer initiativer og investeringer i den kommende tid målrettet borgere med komplekse problemer, der har brug for særlige og meget individuelle forløb kombineret med virksomhedsrettede tilbud.

Den helhedsorienterede indsats til dem må ikke gå tabt i coronakrisen.

Fleksibilitet til virksomhederne
Især virksomhederne skal trække Danmark ud af krisen, og til den opgave har de brug for kvalificeret arbejdskraft.

Derfor skal vi gøre de virksomhedsrettede ordninger mere fleksible i en overgangsperiode. Det kan for eksempel være ved at se på kravene for, hvor længe man skal have været ledig, eller hvem der kan deltage i jobrotation.

En større fleksibilitet skal understøtte, at flere nye ledige skifter branche, og sikre, at både unge og udsatte kan få foden inden for på arbejdsmarkedet.

Så opskriften er klar: Så lad os få gang i jobcentrene igen. Lad os få fokus på opkvalificering og de nyuddannede. Lad os sikre en hjælpende hånd til de udsatte ledige og ikke mindst en større fleksibilitet til virksomhederne.

Sådan får vi gang i hjulene igen. Vi har brug for politisk handling nu, så det arbejdsmarked, der indtil for ganske nyligt var i topform, ikke får endnu flere skrammer. 

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Kastrup-Larsen

Direktør for Professionshøjskolen UCN Erhverv, fhv. borgmester (S), Aalborg Kommune
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1999)

0:000:00