Kommunen A/S stiftet - klar til første avis i 2009
Torsdag den 15. januar 2998 udkommer den 50 år gamle avis Kommunen første gang med de nye ejere, Altinget.dk og dknyt, som udgivere. Som hidtil udkommer Kommunen i 2009 hver anden torsdag.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har netop godkendt stiftelsen af Kommunen A/S med de to netavisers udgivere Rasmus Nielsen og Claus Theilgaard som ejere. I den forbindelse er handlen med udgiveren gennem mere end 30 år, journalist Erik Malling-Jensen (68), Auning, gennemført til parternes tilfredshed.
Rasmus Nielsen er af bestyrelsen udnævnt til direktør, mens Claus Theilgaard bliver chefredaktør. Abonnements- og annoncesalg udgår fra Altinget.dks kontor på Gammel Strand i København, mens dknyt samler de redaktionelle tråde fra sine lokaler i Svaneke på Bornholm, som også er selskabets officielle hjemkommune.
De to netavisers i alt 15 journalister vil alle bidrage til det redaktionelle indhold af Kommunen, der også får egne journalistiske kræfter. Erik Malling-Jensen fortsætter eksempelvis i redaktionen med særlig vægt på navnestoffet. Det redaktionelle højdepunkt i 2009 bliver dækningen af kommunalvalget tirsdag den 17. november.
Udvider målgruppen
Kommunens målgruppe er byrådsmedlemmer, ansatte i kommunerne, politisk interesserede på Christiansborg, centralforvaltningen og regionerne samt den kommunale verdens mange interessenter og leverandører.
"Vi har overtaget et traditionsrigt, klassisk og sobert blad, som Erik Malling har redigeret med stor faglighed, vedholdenhed og kærlighed til det decentrale selvstyre i så mange år. Nu har vi taget arbejdshandskerne på. Planen er at omstille avisen Kommunen, så oplaget, annoncemængden, sideantallet og udgivelsesfrekvensen kan øges de næste 3-4 år, så vi omkring 2012 kan se tilbage på en ubrudt vækst i læsertal og redaktionel produktion. Omnibusaviserne udfases af tekniske grunde, men enkelte niche-printaviser som Kommunen skal nok overleve den teknologiske revolution. Vi håber og tror på, at omverdenen vil støtte os i planerne" siger direktør Rasmus Nielsen, Kommunen A/S.
Han tilføjer, at Kommunen i den nye chefredaktør Claus Theilgaard får en "yderst kompetent" redaktionel leder:
"Claus er indlysende en af de mest erfarne og fokuserede redaktører på kommunalstoffet herhjemme. Som forretningspartner er han også en gevinst - hans selskab dknyt ApS er jo et af de ganske få, fritstående internetmedier, der overlevede dotcom-krisen i årene 2000 til 2003."
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve
























