Kovending om håndværkerfradrag skaber splid i rød blok

SKATTERABAT: Trods erklæret modstand vil Socialdemokratiet nu forhandle med regeringen om at frede boligjobordningen. Radikale betragter den politiske kovending som økonomisk uansvarlig.

Mette Frederiksen og Morten Østergaard er ikke enige om så meget for tiden. Heller ikke boligjobordningens fortsatte eksistens,
Mette Frederiksen og Morten Østergaard er ikke enige om så meget for tiden. Heller ikke boligjobordningens fortsatte eksistens,Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Boligjobordningen har levet en turbulent tilværelse siden fødslen i 2011. Rubrikken til det såkaldte håndværkerfradrag nåede da også at blive strøget af selvangivelsen i Thorning-regeringens sidste tid, men blev siden genindført som led i et valgløfte fra Lars Løkke Rasmussen (V) under valgkampen i 2015.

I den kommende valgkamp vil der dog næppe blive sat spørgsmålstegn ved fradraget.

Som de øvrige partier i rød blok har Socialdemokratiet indtil for nylig ønsket at afskaffe boligjobordningen. Men partiet erklærer sig nu klar til at holde hånden over fradraget, når skatteminister Karsten Lauritzen (V) i næste uge indleder forhandlinger om ændringer i ordningen.

Dokumentation

Håndværkerfradragets historik

Boligjobordningen opstod under VK-regeringen i 2011 som en slags afløser for Hjemmeserviceordningen, som efter mange gradvise nedjusteringer var sat til at udløbe ved udgangen af 2012. Kun Radikale Venstre og Enhedslisten stemte imod.

Den nye ordning blev hurtigt døbt håndværkerfradraget og bestod af et ligningsmæssigt fradrag på 15.000 kroner for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Formålet var fra politisk hold at stimulere jobskabelse og minimere sort arbejde.

Under finanslovsforhandlingerne i 2011 besluttede S-R-SF-regeringen at nedlægge ordningen i 2012 − et år tidligere end planlagt.

I forbindelse med Vækstplan DK-aftalen i 2013 blev ordningen genindført med tilbagevirkende kraft. Igen som en midlertidig ordning med udløb i slutningen af 2014.

I slutningen af 2014 viste en analyse udført af konsulentfirmaet Damvad, at ordningen havde medført større beskæftigelse i byggebranchen, men at effekten på sort arbejde var begrænset, at der ikke var nogen signifikant effekt på arbejdsudbuddet, og at der ikke længere fandtes konjunkturpolitiske argumenter for ordningen.

En opgørelse fra Finansministeriet viste i 2014, at ordningen kun havde skabt 2.500 jobs − eller halvdelen af det forventede antal.

I 2015 gik Lars Løkke Rasmussen (V) til valg på at genindføre fradraget i en permanent form − denne gang præsenteret som en håndsrækning til pressede børnefamilier. Valgløftet blev delvist indfriet i form af en genindførelse af ordningen fra 2015-2017 − støttet af Dansk Folkeparti, Konservative, Alternativet og SF.

I sin seneste form er fradraget splittet i to, så loftet for fradrag for lønudgifter til udvalgte serviceydelser er på 6.100 kroner årligt, mens der gives fradrag for udvalgte − primært grønne − håndværksydelser på op til 12.200 kroner.

I sommeren 2017 har en evaluering fra Skatteministeriet vist, at en boligjobordning målrettet serviceydelser i hjemmet øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende ordning. Evalueringen er sket på baggrund af en analyse af det svenske system foretaget af konsulentfirmaet Højbjerre Brauer Schultz.

I forbindelse med finanslovaftalen for 2018 blev ordningen gjort permanent. Regeringen havde lagt op til at fjerne fradragsretten for håndværksydelser og målrette ordningen mod serviceydelser, men ordningen blev bevaret stort set uændret efter pres fra Dansk Folkeparti.

Ifølge Skatteministeriet har skatteydere siden 2015 trukket 11 milliarder kroner fra som følge af boligjobordningen. Staten er på den konto gået glip af 3,2 milliarder kroner i skat.

Knap en halv million danskere benyttede boligjobordningen sidste år.


Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00