Kunstig intelligens giver mange danskere ondt i maven, men glimrer ved sit fravær i valgkampen

Jeg nævner lige, at 900 millioner mennesker verden over i dag bruger ChatGPT ugentligt, og den debuterede for kun 3,5 år siden. Altså lige efter sidste valg. Tænk lige, hvor meget der kan ske på så kort tid, og hvor uforberedte vi har været.

Vores folkeskoler har ikke obligatorisk teknologiforståelse, så de kan lære at bruge den nye teknologi rigtigt. Vores uddannelser har ingen større plan. Det er bare sket. Vi asfalterer, mens vi kører – og håber bare ikke at køre helt galt.

Unge og voksne bruger chatbots som bedste venner, rådgivere, terapeuter og svaret på alt. ChatGPT og andre chatbots er allerede store gamechangere. De løser opgaver, skriver tekster og udfører arbejde, som tidligere krævede menneskelig indsats. De bliver en del af unges sociale liv og fungerer for nogle næsten som digitale fortrolige.

Samtidig begynder AI-agenter i stigende grad at overtage opgaver på arbejdspladserne – uden at vi for alvor har forberedt medarbejdere eller samfund på omstillingen.

Vi asfalterer, mens vi kører – og håber bare ikke at køre helt galt.

Niels Bertelsen

AI-agenter kommer, og vil ændre arbejdsmarkedet og kravet til AI-kompetencer inden for ganske få år.

Mange mennesker omkring de 50 år går måske allerede med en knude i maven ved tanken om at skulle blive på arbejdsmarkedet helt frem til en pensionsalder på mindst 70 år. Det er mange år endnu, og i mellemtiden risikerer deres arbejdsliv at blive forandret markant. Det gælder på tværs af brancher – fra sagsbehandlere og advokater til programmører og mange andre.

Samtidig står nyuddannede over for et arbejdsmarked, der er ved at ændre sig fundamentalt. Måden erfaring, faglighed og AI-kompetencer bruges på, er allerede i bevægelse.

Statistikkerne viser tydeligt, at jobmarkedet er ved at forandre sig, og udviklingen accelererer. Alligevel fortsætter politikerne med at køre rundt i de samme velkendte riller.

Der sendes strategiske prøveballoner op, målrettet bestemte vælgersegmenter og nøje udregnet af kommunikationsfolk og strateger. Journalisterne griber dem hver gang og gør dem til centrale begivenheder i valgkampen. Jeg kan tvivle på, om de overhovedet ved, hvad vigtige ting som open source reelt er, og hvordan det kan sikre datasuverænitet, masser af jobs og vækst.

Som Radikales IT-ordfører, Stinus Lindgreen, sagde i et interview med Prosabladet to uger inde i valgkampen: "Jeg forstår det ikke. Jeg undrer mig. Det er et svigt. Jeg er kun indirekte blevet spurgt til IT én gang under valgkampen."

Han peger samtidig på, at meget IT-politik stadig består af tomme overskrifter – for eksempel ambitioner om digital uafhængighed uden konkrete planer for, hvordan den skal opnås.

Vi mangler helt akut konkrete planer for de job og fag, som AI allerede er ved at erstatte.

Niels Bertelsen

Vi har et digitaliseringsministerium, som ikke må diskutere digitalisering medmindre det handler om MitID, kørekortapp, Danmarks Statistik eller Bredbåndpulje. Det har Alexander Ryle (LA) flere gange udtalt om arbejdet i Folketingets Digitaliseringsudvalg. Resten sorterer under andre ministerier, så ingen samler trådene.

Alexander Ryle går sammen med Stinus Lindgreen (R) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF) for at være blandt de mest aktive medlemmer af samme udvalg i forhold til at efterlyse samlede IT-strategier.

Vi er uden større plan, sammenhæng og højt prioriteret strategi.

Politikerne skal tage stilling til, hvordan alle elever og studerende får reel teknologiforståelse og AI-kompetencer – så vi ikke ender med et Danmark delt mellem en lille tech-elite og en stor digital underklasse.

For det får vi, hvis ikke politikerne handler hurtigt, så skoler og uddannelser bruger IT (og AI) som en fordel, der klæder eleverne bedst på til en fremtid, hvor det er de vigtigste værktøjer. Lige nu er der sat skred i et stort tab af viden og læring.

Og så mangler vi helt akut konkrete planer for de job og fag, som AI allerede er ved at erstatte. Hvordan opgraderer vi med AI-kompetencer og sikrer, at tusindvis af ansatte spredt ud over flere fag ikke i en periode bliver presset ud af arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkedet bliver allerede lukket for stadig flere nyuddannede. Hvad er planen?