Tidligere statsminister og forhenværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen har stiftet et nyt firma sammen med sin hustru, Sólrun Rasmussen.
Det skriver Berlingske og fremgår af Lasso.dk.
Firmaet har fået navnet Sollar Holding ApS og blev stiftet 9. september 2019, mens Sollar APS er stiftet 13. september og får adresse i Nyhavn.
Mens Lars Løkke Rasmussen fremstår som medejer og medstifter, så er det Sólrun Rasmussen, der kan bære titlen som direktør for det nyopstartede firma.
Lars Løkkes første virksomhed
Lars Løkke Rasmussen har ikke tidligere stået i spidsen for oprettelse af firmaer, og derved er Sollar Holding hans første virksomhed. Men selvom han ikke har haft medejerskab over nogle firmaer, har han siddet i tre bestyrelser for andre virksomheder. Det fremgår af Lasso.
Lars Løkke Rasmussen trådte søndag aften frem efter et par ugers, hvor han var gået under jorden, fordi han efter eget udsagn "havde behov for at ryste hovedet og har hjulpet sin kone i gang med en livslang drøm om at lave grupperejser til hjemlandet Færøerne".
Firmaet har ifølge Berlingske umiddelbart ikke tilknytning til det rejsefirma med rejser til Færøerne, som ægteparret ellers har arbejdet med.
I stedet er selskabets formål at drive virksomhed med investeringer.
I kølvandet på udtrædelse
Selvom Lars Løkke Rasmussen ikke har siddet som firmaejer før nu, så er der rigeligt med erfaringer at trække fra LøkkeFonden, som Lars Løkke Rasmussen stiftede under sin seneste tid i opposition i 2012.
Her sidder hans hustru, Sólrun Rasmussen, i dag som bestyrelsesformand.
Oprettelsen af det nye firma, der har fået navnet Sollar Holdings ApS, ligger i kølvandet på Lars Løkke Rasmussens pludselige udtrædelse af formandskabet i Venstre efter længere tids kritik internt i partiet.
Lars Løkke Rasmussen er stadig medlem af Folketinget.
Omtalte personer
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























