Lobbyister skal EU-uddanne Folketinget

MANDAGSTRÆNER: Efter hollandsk forbillede er der nu danmarks-premiere på en ny politisk metode, der skal give Christiansborg et tiltrængt EU-comeback: Danske organisationslobbyister skal speed-uddanne politikere i at påvirke EU. Folketinget selv er for længst stået af.

Lobbyister skal hjælpe folketingspolitikerne til at forstå, hvordan de kan påvirke forslagene fra Juncker (billedet) og resten af EU-Kommissionen. 
Lobbyister skal hjælpe folketingspolitikerne til at forstå, hvordan de kan påvirke forslagene fra Juncker (billedet) og resten af EU-Kommissionen. Foto: Europa-Kommissionen
Peter MoseSusanne Hegelund

Toplobbyisterne har for længst lugtet lunten: EU-indflydelsen fosser ud af Christiansborg, så hvorfor spilde for meget lobbytid på at løbe rundt på gangene, når kræfterne er bedre brugt i Bruxelles, Strasbourg og i det danske regeringsapparat.

Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

To skarpe timer på onsdag – inklusive ”fortsat snak og lidt mad i Vandrehallen” – kan måske blive det pift, der får Christiansborg-politikerne til igen melde sig som medspillere i EU-lovgivningsarbejdet.

Lobbyister fra Dansk Erhverv, LO, Forbrugerrådet, Ibis, Dansk Energi og en stribe andre organisationer skal i speed-tempo klæde folketingspolitikerne på til at forstå de danske stå-på-muligheder i den nye EU-kommissions arbejdsprogram for 2015. Det skal ske, mens tid stadig er: Bruxelles varmer op til 23 nye EU-initiativer – lige fra ”mobilitetspakken” over ”energiunionen” og ”det digitale indre marked” til ”handlingsplanen til bekæmpelse af skatteunddragelse”.

Match-makeren bag nyskabelsen er Europaudvalget, som kritiske røster fra tid til anden ønsker nedlagt med det argument, at dets rolle som EU-vagthund ikke står til at redde. Formand Eva Kjer Hansen (V) har overtalt formændene for hele seks fagudvalg til at møde op til store lobbydag, i sig selv en lille bedrift: I dagligdagen foretrækker udvalgene – måske som en overspringshandling – at fokusere på rent danske problemstillinger. Det med EU kan forekomme at være langt væk.

Nu har de sagt ja til at høre på kloge oplæg: En lobbyist fra LO skal skærpe Beskæftigelsesudvalgets blik for de danske muligheder og snubletråde i mobilitetspakken. Et andet sted på Christiansborg skal en lobbyist-kollega fra Dansk Erhverv give politikerne en tour de force om kommissionens investeringsplan for Europa.

Lobbyister viden-overhaler politikere
Sådan har Folketinget aldrig arbejdet før: Der skal skabes direkte dialog på kryds og tværs mellem fagudvalg, lobbyister og Europaudvalget, inden EU-toget har forladt perronen, og mens de parlamentariske påvirkningsmuligheder stadig er der.

Europaudvalget har på en studietur forelsket sig i, hvordan kollegerne i det hollandske parlament drager lobbyisterne ind i det forberedende, europapolitiske arbejde: Qua lobbyisternes dybe EU-kontakter er de ofte betydeligt mere velorienterede end politikerne selv. Nu bliver den hollandske model prøvet af herhjemme.

Folketinget risikerer – som andre nationale parlamenter – at gøre sig mere og mere uinteressant, når det gælder EU-beslutninger med ofte enorm betydning for danskernes hverdag. Toplobbyisterne har for længst lugtet lunten: EU-indflydelsen fosser ud af Christiansborg, så hvorfor spilde for meget lobbytid på at løbe rundt på gangene, når kræfterne er bedre brugt i Bruxelles, Strasbourg og i det danske regeringsapparat.

Som Dronningen i Statsrådet
Svend Auken – daværende medlem af Folketingets Europaudvalg – lagde ikke fingrene imellem, da han for ni år siden kaldte udvalget håbløst utidssvarende: ”Vores deltagelse minder mere og mere om Dronningens i Statsrådet. En formalitet når alt er besluttet. At det er sådan, kan ses af, at Europaudvalget sjældent udsættes for lobbyvirksomhed”, lød det fra den socialdemokratiske veteran, der skar den royale sammenligning ud i pap: ”Dronningen bliver heller ikke løbet på dørene af lobbyister i forbindelse med dansk lovgivning”.

Allerede dengang efterlyste han, at lobbyisterne kom tilbage til Christiansborg og meget tidligere i EU-beslutningsprocessen. Inddragelsen af de danske interesseorganisationer måtte rykkes frem, mente han. Meget frem. Og være langt mere åben.

Dermed blev Folketingets afkobling fra de store beslutninger sat i perspektiv af en skarpsindig politiker, som i 1972 var med til at konstruere den Christiansborg-model, der i det store hele har været uforandret i mere end 40 år; en vagthunde-konstruktion, resten af EU engang beundrede: Danske ministre skal søge om mandat i Europaudvalget inden den formelle afgørelse i Ministerrådet, og det er først at betragte som et go, hvis der ikke kan konstateres et flertal imod ministerens indstilling.

Imidlertid er problemet – uanset om den danske regering er rød eller blå – at Folketinget oftere og oftere først tages i ed, når EU-beslutningerne reelt er taget i et samspil mellem kommissionen, Europa-parlamentet og Ministerrådet (den såkaldte trialog): Christiansborgs indflydelse skrumper ind i nærmest anorektisk tempo.

Kun ti procent forbi Folketinget
Samme problematik gælder, når EU-beslutningerne bagefter føres ud i livet – den såkaldte implementering: Nye tal fra Justitsministeriet viser, at Folketinget blot involveres i 10 procent. Med andre ord: Kun toppen af isbjerget passerer Christiansborgs lovgivningsmølle. Ni ud af ti sager fra EU ordnes rent administrativt i regeringsapparatet. Det vil typisk sige via bekendtgørelser fjernt fra Folketingets parlamentariske kontrol.

Størstedelen overlades altså til det enkelte ministerium og embedsmændenes fortolknings-forgodtbefindende, når EU-regler fordanskes; en stadig mere omsiggribende reguleringsform, som den såkaldte magtudredning allerede for 11 år siden kastede kritisk lys på.

Om der over- eller underimplementeres har ingen i dag overblik over. For en Venstre-ledet regering vil det være oplagt at tage et opgør med den uigennemsigtige måde at forberede og følge EU-beslutninger op på – og skabe mere åbne processer over for Folketinget. Efter valget vil en nyoprettet forenklingsstyrelse – for eksempel i Erhvervs-og Vækstministeriet – kunne blive dedikeret til opgaven.

EU for nørdet for MF’er
Hidtil har folketingspolitikerne ikke selv gjort meget for at ændre på den demokratiske ubalance, måske fordi der ikke er stemmer i at nørde med EU-spørgsmål. Imens forsøger EU-veteranen Eva Kjer Hansen at holde sammen på Folketingets stumper og opildne specialisterne i fagudvalgene til at melde sig ind i EU-kampen. Generalisterne i hendes eget udvalg har mere end svært ved at klare det stadigt mere komplicerede stof alene.

Det politiske årshjul på Christiansborg er yderligere ikke synkroniseret med de tilsvarende beslutningsgange i EU. Det halter med at forstå, præcis hvornår man skal slå til i EU-sammenhæng for at få indflydelse. Lobbystævnet på Christiansborg kan være med til at skærpe forståelsen for rettidig omhu: Arbejdsprogrammet fra Juncker-kommissionen er det nye mulighedsvindue, i hvert fald et stykke tid endnu. Så lukker også det.

Derfor kan turbo-eventen risikere at ende i det rene ingenting, medmindre Finansudvalget, Kulturudvalget og de fire andre deltagende udvalg benytter anledningen til at modernisere deres EU-rutiner. Foretager Christiansborg et EU-comeback, vil de stadig mere Bruxelles-fokuserede lobbyister måske også synes, at Folketinget er værd at pleje – i mere end de 120 minutter, der er sat af på onsdag.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00