Landets største pensionsselskab, ATP, henter ny topchef hos Nordea.
51-årige Christian Hyldahl har de sidste små to år været direktør for den store nordiske banks Asset Management-afdeling, som på den tid har vokset sig til at være én af Europas største kapitalforvaltere. Men efter nytår siger han farvel til Nordea og rykker ind på posten som administrerende direktør for ATP, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Med sit jobskifte sætter Christian Hyldahl punktum for en æra på mere end 15 år hos Nordea, men han er begejstret for fremtidsudsigterne.
"Som hele Danmarks pensions- og administrationsselskab spiller ATP en stor og vigtig rolle i det danske samfund – og løser en række vigtige opgaver, som har stor betydning i mange menneskers hverdag. Efter mange fantastiske år i Nordea har jeg fået en unik mulighed for at skrive et nyt kapitel i mit arbejdsliv, og jeg glæder mig enormt til at bidrage i ATP," lyder det fra den nyudnævnte direktør i pressemeddelelsen.
Christian Hyldahl er uddannet med en mastergrad i matematisk statistik fra DTU og har også en HD i ledelse fra CBS. Som ny direktør skal han tage over efter Carsten Stendevad, der sagde op for to måneder siden på baggrund af personlige forhold.
Men i Christian Hyldahl har ATP fået en værdig arvtager ind i huset, mener bestyrelsesformand Jørgen Søndergaard.
"Det har været afgørende at finde en ny direktør, der kan stå i spidsen for ATP i en tid, hvor ikke bare ATP, men alle institutionelle investorer vil stå over for store udfordringer med at skabe afkast. Christian Hyldahl har ud over sin store forståelse for de komplekse dele af de finansielle markeder også stærke ledelseskompetencer, der vil være vigtige for hele ATP-koncernen," siger han i pressemeddelelsen.
Omtalte personer
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve























