Kasper Sønderdahl er ny direktør for Østjyllands Brandvæsen.
Det skriver Århus Stiftstidende.
I december 2018 blev daværende branddirektør Lars Hviid fyret efter sager om dårligt arbejdsmiljø i brandvæsenet.
En af Kasper Sønderdahls fornemste opgaver bliver derfor at genskabe tilliden i Østjyllands Brandvæsen, og det er den nye direktør godt rustet til, siger Bünyamin Simsek (V), der er bestyrelsesformand for Østjyllands Brandvæsen.
"Kasper Sønderdahl har stået i spidsen for at lægge beredskaber sammen på en måde, hvor medarbejderne var med i processen og følte, at de blev taget alvorligt, samtidig med at han har skabt en effektiv organisation. Så jeg er meget glad for, at Kasper Sønderdahl har villet påtage sig opgaven," lyder det fra Bünyamin Simsek.
Kasper Sønderdahl kommer fra en stilling som direktør for Beredskab og Sikkerhed i Randers. Han har tidligere arbejdet for Vestas og Muskelsvindfonden, hvor han har haft ansvar for henholdsvis arbejdsmiljø og sikkerhed.
Artiklen var skrevet af
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU



























