Bliv abonnent
Annonce
Om  
Bünyamin Simsek

Østjyllands brandchef fratræder med øjeblikkelig virkning

21. december 2018 kl. 15.52

Lars Hviid stopper som direktør for Østjyllands Brandvæsen.

Det skriver Midtjyllands Avis. 

Der har været problemer med trivslen og arbejdsmiljøet i brandvæsnet, og 5. december blev den nu afgåede direktør sendt hjem fra arbejde. 

Bünyamin Simsek (V) er formand for Østjyllands Brandvæsen, og han understreger vigtigheden af at finde en ny direktør hurtigst muligt.

"Medarbejderne i Østjyllands Brandvæsen har et behov for, at vi hurtigst muligt får en ny, permanent ledelse på plads, og det kan vi gå i gang med nu," siger Bünyamin Simsek, der også er Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

Afdelingschef Anders Rathke er konstitueret direktør i Østjyllands Brandvæsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026