OK23-forhandlinger bliver prøvelse for ny regering

Hvad der konkret kommer til at ske med de mere langsigtede lønløfter til udvalgte grupper af offentligt ansatte afventer resultaterne af Lønstrukturkomiteens arbejde. Den ser på strukturerne for løn i den offentlige sektor og konsekvenserne af at ændre dem. Komiteen skulle have afsluttet sit arbejde ved udgangen af 2022, men på grund af folketingsvalget er deadline udskudt. Så endnu en usikkerhedsfaktor omkring de private overenskomstforhandlinger er, hvordan den rapport så kan forventes omsat til politisk handling.

Traditionelt skal forhandlingerne på det private arbejdsmarked løbe forud for lønaftaler på det offentlige arbejdsmarked. Nu er der kommet uorden i den rækkefølge, hvis politikerne griber til lønforhøjelser til grupper af offentligt ansatte i utide. Det offentlige arbejdsmarked skal først forhandle nye overenskomster i 2024. Partierne bag en ny regering bliver nødt til i forbindelse med regeringsdannelsen at lave en plan for at håndtere den her sag. Ellers kan det resultere i en dyr overenskomst eller en konflikt på det private arbejdsmarked på det dårligst tænkelige tidspunkt og nødvendigheden af et regeringsindgreb i den sidste ende.

Det er som hovedregel DI og CO-industri, der åbner forhandlingerne på det private arbejdsmarked. Herefter skal arbejdsgivere og lønmodtagere i løbet af årets første måneder forhandle og indgå aftaler om fornyelse af omring 500 overenskomster – heraf cirka 200 alene på DI-området. Her prøver man så at lave et gennembrudsforlig på minimallønsområdet og senere normallønsområdet, der kan danne basis for at forligsmanden kan lave en samlet mæglingsskitse.

Normalt plejer politikerne at holde sig langt fra at skabe unødig uro og forstyrrende politiske indslag, lige netop mens parterne på arbejdsmarkedet skal finde hinanden.

Lisbeth Knudsen

Hvis man lige lægger øre til vandrørene i forhold til lønmodtagernes ønsker til OK23, så ligner det både noget markant mere i lønposen til at kompensere reallønsfaldet, men også højere indbetalinger til fritvalgskonto og pension, mere fleksible arbejdstidsregler og frihed, som kan tilpasses den enkeltes ønsker og behov. Fritvalgskontoen er en opsparing af ferieberettigede løn, som efter frit valg kan bruges på f.eks. ekstra fridage eller til ekstra indbetaling til pension. Fritvalgskontoen så dagens lys i forbindelse med overenskomsterne i 2007, og den er løbende blevet udvidet.

Spørgsmålet er, hvordan en ny regering vil håndtere det dilemma, at et nyt regeringsprogram med en antagelig stor reformpakke skal præsenteres i starten af det nye år, samtidig med at overenskomstforhandlingerne er i fuld gang. Normalt plejer politikerne at holde sig langt fra at skabe unødig uro og forstyrrende politiske indslag, lige netop mens parterne på arbejdsmarkedet skal finde hinanden. Og det skal de principielt helst inden 8. februar, hvor fristen for opsigelse af de gældende overenskomster udløber.

Er man ikke enige inden da, kan første konfliktvarsel sendes den 13. februar og andet konfliktvarsel den 20. februar. Herefter kan forligsmanden tage over, hvis der stadig ikke er opnået enighed.

Under alle omstændigheder kommer overenskomstforhandlingerne, som har stor betydning for de økonomiske udsigter og konkurrenceevnen på det private arbejdsmarked i de kommende år, ind som en virkelig svær og uforudsigelig størrelse for en eventuel spritny regeringskonstellation, der i forvejen har en lavine af reformopgaver at tage fat på.

Man kunne jo fundere over, hvordan en ny regerings reformpakker kunne være enten politisk hjælpsomme eller ende med at blive kontraproduktive i forhold til opnåelsen af et ansvarligt og perspektivrigt forlig på det private overenskomstområde.