Pia KjærsgaardPia Kjærsgaard stopper som udlændingeordfører: Ung DF-profil overtager posten

Dansk Folkeparti har fået en ny frontfigur i udlændingepolitikken.
Mikkel Bjørn, der er tidligere formand for Folketingets Indfødsretsudvalg, overtager posten som udlændingeordfører fra partimoder, Pia Kjærsgaard.
Det oplyser en af partiets pressefolk på det sociale medie X.
Pia Kjærsgaard overtager til gengæld posten som kulturordfører fra Mikkel Bjørn, oplyser partiet.
Den nye ordfører debuterer i rollen ved at præsentere en hjemrejseudspil onsdag, når Dansk Folkeparti holder pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde i Fredensborg.
Mikkel Bjørn blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige ved valget i 2022. Få måneder senere forlod han partiet, da han ikke kunne leve med Lars Boje Mathiesen som ny formand.
Han meldte sig i stedet ind i Dansk Folkeparti, hvor han nu skal varetage et af partiets kerneområder, nemlig udlændingepolitikken.
Dansk Folkeparti holder pressemøde onsdag 11.15 i Fredensborg. Tidspunktet er rykket frem fra 12.15 grundet regeringens pressemøde, der også afholdes 12.15.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Debattør: Djøf pisser på sine minoritetsmedlemmer, når fagforeningen nægter at tage stilling
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti






















