Samira Nawa: Kaare Dybvad tegner et skræmmebillede af international arbejdskraft

Jeg ser grundlæggende helt anderledes på tingene. Vi mangler helt nødvendige medarbejdere inden for sundhed, transport, rengøring med mere.

På den baggrund inviterer vi internationale medarbejdere til landet for at besætte de ledige jobs, så vores borgere kan få et højt niveau af velfærd og service.

De internationale medarbejdere løser deres opgaver, gør alt rigtigt og bidrager ovenikøbet med mange milliarder til statskassen. 

Og så kvitterer beskæftigelsesministeren her i Altinget med at sige, at den internationale arbejdskraft vil "splitte vores hovedstad," "få middelklasseforældre til at fravælge folkeskolen", "presse boligpriserne op", og "uligheden vil eksplodere".

Jeg synes ikke, det er en rimelig fremstilling.

Hvilke velfærdsjobs skal vi nedlægge?

Lad os se på tallene. En nylig rapport fra SVM Danmark viser, at hver fjerde lønmodtager i københavnsområdet er udlænding.

33 procent af de udenlandske lønmodtagere i København arbejder inden for handel og transport.

24,7 procent er beskæftiget inden for erhvervsservice, som for eksempel tæller rengøring.

15,3 procent arbejder med undervisning og sundhed.

Kasper Fangel, der er topchef i servicegiganten ISS, advarer også for nyligt om, at der slet ikke ville være et ISS uden udlændinge. Virksomheden har 105 nationaliteter repræsenteret i deres medarbejdergruppe.

Tallene afslører altså en helt anden virkelighed.

Hvis man ikke er glad for international arbejdskraft og ønsker at begrænse tilgangen, så skylder man at svare på nogle åbenlyse spørgsmål: Hvilke velfærdsjobs skal vi nedlægge?

Samira Nawa (R)
Folketingsmedlem

Og hvis man ikke er glad for international arbejdskraft og ønsker at begrænse tilgangen, så skylder man at svare på nogle åbenlyse spørgsmål: Hvilke velfærdsjobs skal vi nedlægge? Er det SOSU’er, sygeplejersker, læger?

Hvilke servicejobs skal vi nedlægge? Er det rengøringspersonale, kantinemedarbejdere, chauffører?

Hvilke hoteller og restauranter skal dreje nøglen om, fordi de ikke længere kan finde medarbejdere til at løse deres arbejdsopgaver?

Dertil kan man spørge: Hvilke besparelser skal vi lave på velfærden generelt, når vores økonomiske råderum bliver mindre i kraft af færre udenlandske skattebetalere?

Min og Radikale Venstres tilgang på dette område er klar: Vi omfavner vores internationale kollegaer, prøver at få dem til at føle sig hjemme og håber, at de vil blive lidt længere, så de ikke rejser videre, så hurtigt som tilfældet er i dag.

Den tilgang gavner både dansk økonomi og dansk velfærd. På kort og lang sigt.