S om arbejdsskader: Fokuser på aktivering og ikke beløbsstørrelse

DEBAT: Der bør sættes fokus på at få skadelidte tilbage på job efter en arbejdsskade. Det nuværende arbejdsskadesystem er ikke gavnligt for nogen parter, skriver Lennart Damsbo-Andersen (S).

Af Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmiljøordfører

Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt af en arbejdsskade. Heldigvis er de fleste ikke alvorlige og giver hverken langvarigt fravær fra arbejde eller varige mén.

Men i de sager, hvor det er nødvendigt med behandling, hvor der er udgifter til medicin, hvor arbejdsevnen bliver nedsat, eller man måske aldrig kommer tilbage på arbejde – ja, dér starter en punisk krig.

En lang, sej kamp
Det første slag handler om overhovedet at få anerkendt sin arbejdsskade. I mange år har anerkendelsesprocenten ligget på 75 til 80 procent. Men Højesteret afsagde en kendelse i 2013, der har betydet, at Ankenævnet har fastlagt en ny praksis, så det nu kun er 45 procent, der anerkendes, fordi bagatelgrænsen er hævet.

Sagen i Højesteret handlede om en skolelærer, der var blevet skubbet omkuld i skolegården. Den sag har efterfølgende flyttet bagatelgrænsen, så hvis en elektriker nu får 400 volt igennem sig, kan vedkommende ikke få det anerkendt som en arbejdsskade.

Når man så har fået anerkendt sin arbejdsskade, så rykker det tunge skyts frem. For hvem har ansvar, og hvem skal betale, og hvis de skal, hvor meget skal det koste?

Alt imens skadelidte, arbejdsgiver, forsikring, AES, kommuner, advokater og fagforeninger kæmper for eller imod erstatning, ja, så kan den skadelidte opleve at gå fra en fast lønindkomst til sygeløn, til sygedagpenge eller måske kontanthjælp lige til den dag, hvor der kan udbetales en erstatning. Typisk efter meget lang tid – oftest flere år i økonomisk uvished og usikkerhed. Og i og med, at erstatningen bliver udmålt efter, hvor syg man er, så fastholdes den skadelidte i sin sygdom i hele den periode.

Resultatet er, at hvis man har en alvorlig skade, så er sandsynligheden for, at man kommer tilbage på arbejdsmarkedet uendelig lille. Grunden er, at fokus fra alle parter kun er på erstatningens størrelse og ikke på, at den skadelidte skal komme i gang med arbejde igen.

Gentænk systemet
Søren Søndergård-udvalget præsenterede i 2014 en rapport, der blandt andet beskriver denne groteske situation. Udvalget kommer i rapporten med 27 konkrete forslag til, hvordan hele arbejdsskadesystemet kan ændres.

Jeg er ikke sikker på, at alle 27 forslag vil få gang på jord, eller rettere: Det får de ikke alle sammen.

Men der er en række gode tanker, for eksempel i forhold til at få flyttet fokus, så både den, der får en arbejdsskade og hele det system, der går i gang, når der er en skade, arbejder på, at den skadelidte kommer tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.

Jeg mener, det er afgørende, at systemer fremadrettet bliver indrettet sådan, at der bliver en forudsigelighed og tryghed for alle parter.

Det vil i dette tilfælde sige:

  • At vi får kigget på bagatelgrænsen for anerkendelse af arbejdsskade, ikke mindst på det psykiske område. Ikke fordi der nødvendigvis skal betales flere erstatninger, men fordi en anerkendelse giver mulighed for at få dækket udgifter til behandling.
  • At vi får fokus på at få skadelidte og nedslidte fastholdt og tilbage på arbejde i stedet for at have fokus på erstatning.
  • Og at vi som konsekvens heraf får skabt tryghed om nedslidte og arbejdsskadedes økonomi ved, at de ikke oplever en indtægtsnedgang mens deres sag behandles.

Det er min overbevisning, at det er muligt at lave et system, der er udgiftsneutralt for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Ved at flytte fokus til arbejdsfastholdelse er der direkte besparelser for arbejdsgiverne, forsikringsselskaberne, kommunerne og pensionskasserne, og derudover vil der også være afledte effekter, som kan indregnes.

Det, synes jeg, fint kan indgå i de drøftelser, vi skal have i foråret 2018.

Forrige artikel 3F: Dansk Arbejdsgiverforening fordrejer fakta om arbejdsmiljø 3F: Dansk Arbejdsgiverforening fordrejer fakta om arbejdsmiljø Næste artikel Forskere: Mellemledere fokuserer på stress-syges private problemer Forskere: Mellemledere fokuserer på stress-syges private problemer
  • Anmeld

    Christian Juhl · Arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

    Udgiftsneutral

    Kære Lennart
    Enhver der har arbejdet med arbejdsskader ved, at alt for få får anerkendt deres arbejdsskade.
    Enhver der har arbejdet med arbejdsskader ved, at det ikke er muligt at forbedre systemet uden en bedre dækning for de skader der sker.
    En udgiftsneutral reform vil ikke leve op tilforventningerne hos dine kolleger i 3F.
    Som minimum skal vi sikre:
    1) Højere godtgørelse for varigt mén. Méntabellens procentsatser skal hæves betydeligt. Især skal der fastsættes langt højere procenter for kroniske og stærke smerter.
    2) Det skal være lettere at få anerkendt en erhvervssygdom. Der skal godkendes flere erhvervssygdomme, herunder skal psykiske sygdomme, ryglidelser og lidelser i bevægeapparatet godkendes i langt højere grad. Erhvervssygdomme skal ikke kunne afvises alene fordi de ikke står på listen over erhvervssygdomme.
    3) Der skal ske en tidlig fastsættelse og udbetaling af midlertidig erstatning for erhvervsevnetab. Der skal tidligt i forløbet fastsættes et midlertidigt erhvervsevnetab og udbetales en midlertidig løbende erstatning. Erstatningen skal som udgangspunkt dække tilskadekomnes indtægtstab. Erstatningen skal udbetales samtidig med at der modtages enten syge¬dagpenge, revalideringsydelse, ressourcefor¬løbsydelse eller kontanthjælp. Erstatningen skal løbe indtil erhvervssituationen er afklaret og der er truffet endelig afgørelse om erhvervsevnetab.
    4) Der skal være et retskrav på betaling af udgifter til lindrende behandling. Tilskadekomne skal have dækket sine udgifter til lindrende behandling som f.eks. fysioterapi, træning og medicin indtil arbejdsskadesagen er endelig afgjort.
    5) Sygedagpengene skal fortsætte indtil der er endelig afgørelse om erhvervsevnetab. Udbetalingen af sygedagpenge skal fortsætte under ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Medmindre tilskadekomne bliver helt rask og kan genoptage fuldtidsarbejde, skal sygedagpengene fortsætte indtil tilskadekomne er overgået til revalidering, fleksjob eller førtidspension.
    6) Der skal være et retskrav på revalidering. Hvis tilskadekomne på grund af skadefølgerne ikke længere kan arbejde inden for sit hidtidige fag, men vil være i stand til at uddanne sig og arbejde inden for et andet fagområde, skal der være ubetinget ret til revalidering og omskoling.
    7) Direkte visitation til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension. Hvis helbredsoplysningerne og en eller højst 2 arbejdsprøvninger klart påviser, at tilskadekomne har en betydeligt nedsat arbejdsevne eller slet ikke er i stand til at arbejde overhovedet, skal tilskadekomne visiteres direkte til fleksjob eller tilkendes førtidspension uden først at skulle gennemgå et ressourceforløb. Hvis arbejdsevnen er mindre end 12 timer ugentlig skal der tilkendes førtidspension.

Radikale kræver seniorjob afskaffet

Radikale kræver seniorjob afskaffet

FINANSLOV: Seniorjobordningen er dyr og unødvendig, mener Radikale, som kræver ordningen afskaffet i forbindelse med finanslovsforhandligerne. Glem det, det kommer ikke til at ske, lyder det fra Enhedslisten og SF.