S om arbejdsskader: Fokuser på aktivering og ikke beløbsstørrelse

DEBAT: Der bør sættes fokus på at få skadelidte tilbage på job efter en arbejdsskade. Det nuværende arbejdsskadesystem er ikke gavnligt for nogen parter, skriver Lennart Damsbo-Andersen (S).

Af Lennart Damsbo-Andersen (S)
Arbejdsmiljøordfører

Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt af en arbejdsskade. Heldigvis er de fleste ikke alvorlige og giver hverken langvarigt fravær fra arbejde eller varige mén.

Men i de sager, hvor det er nødvendigt med behandling, hvor der er udgifter til medicin, hvor arbejdsevnen bliver nedsat, eller man måske aldrig kommer tilbage på arbejde – ja, dér starter en punisk krig.

En lang, sej kamp
Det første slag handler om overhovedet at få anerkendt sin arbejdsskade. I mange år har anerkendelsesprocenten ligget på 75 til 80 procent. Men Højesteret afsagde en kendelse i 2013, der har betydet, at Ankenævnet har fastlagt en ny praksis, så det nu kun er 45 procent, der anerkendes, fordi bagatelgrænsen er hævet.

Sagen i Højesteret handlede om en skolelærer, der var blevet skubbet omkuld i skolegården. Den sag har efterfølgende flyttet bagatelgrænsen, så hvis en elektriker nu får 400 volt igennem sig, kan vedkommende ikke få det anerkendt som en arbejdsskade.

Når man så har fået anerkendt sin arbejdsskade, så rykker det tunge skyts frem. For hvem har ansvar, og hvem skal betale, og hvis de skal, hvor meget skal det koste?

Alt imens skadelidte, arbejdsgiver, forsikring, AES, kommuner, advokater og fagforeninger kæmper for eller imod erstatning, ja, så kan den skadelidte opleve at gå fra en fast lønindkomst til sygeløn, til sygedagpenge eller måske kontanthjælp lige til den dag, hvor der kan udbetales en erstatning. Typisk efter meget lang tid – oftest flere år i økonomisk uvished og usikkerhed. Og i og med, at erstatningen bliver udmålt efter, hvor syg man er, så fastholdes den skadelidte i sin sygdom i hele den periode.

Resultatet er, at hvis man har en alvorlig skade, så er sandsynligheden for, at man kommer tilbage på arbejdsmarkedet uendelig lille. Grunden er, at fokus fra alle parter kun er på erstatningens størrelse og ikke på, at den skadelidte skal komme i gang med arbejde igen.

Gentænk systemet
Søren Søndergård-udvalget præsenterede i 2014 en rapport, der blandt andet beskriver denne groteske situation. Udvalget kommer i rapporten med 27 konkrete forslag til, hvordan hele arbejdsskadesystemet kan ændres.

Jeg er ikke sikker på, at alle 27 forslag vil få gang på jord, eller rettere: Det får de ikke alle sammen.

Men der er en række gode tanker, for eksempel i forhold til at få flyttet fokus, så både den, der får en arbejdsskade og hele det system, der går i gang, når der er en skade, arbejder på, at den skadelidte kommer tilbage på arbejde så hurtigt som muligt.

Jeg mener, det er afgørende, at systemer fremadrettet bliver indrettet sådan, at der bliver en forudsigelighed og tryghed for alle parter.

Det vil i dette tilfælde sige:

  • At vi får kigget på bagatelgrænsen for anerkendelse af arbejdsskade, ikke mindst på det psykiske område. Ikke fordi der nødvendigvis skal betales flere erstatninger, men fordi en anerkendelse giver mulighed for at få dækket udgifter til behandling.
  • At vi får fokus på at få skadelidte og nedslidte fastholdt og tilbage på arbejde i stedet for at have fokus på erstatning.
  • Og at vi som konsekvens heraf får skabt tryghed om nedslidte og arbejdsskadedes økonomi ved, at de ikke oplever en indtægtsnedgang mens deres sag behandles.

Det er min overbevisning, at det er muligt at lave et system, der er udgiftsneutralt for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Ved at flytte fokus til arbejdsfastholdelse er der direkte besparelser for arbejdsgiverne, forsikringsselskaberne, kommunerne og pensionskasserne, og derudover vil der også være afledte effekter, som kan indregnes.

Det, synes jeg, fint kan indgå i de drøftelser, vi skal have i foråret 2018.

Forrige artikel 3F: Dansk Arbejdsgiverforening fordrejer fakta om arbejdsmiljø 3F: Dansk Arbejdsgiverforening fordrejer fakta om arbejdsmiljø Næste artikel Forskere: Mellemledere fokuserer på stress-syges private problemer Forskere: Mellemledere fokuserer på stress-syges private problemer
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.