S-profil til arbejdsgivernes lobbyister: I bør lytte til bekymrede topchefer

DEBAT: Det er ikke kun Socialdemokratiet, som tager social ulighed alvorligt. Flere topchefer i erhvervslivet advarer mod, at der bliver længere mellem toppen og bunden af samfundet. Det bør Brian Mikkelsen og Jacob Holbraad også bekymre sig om, skriver Peter Hummelgaard.

Af Peter Hummelgaard Thomsen (S)
Medlem af Folketinget

Socialdemokratiet vil give nedslidte og dem, der er kommet tidligt på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage, før deres kroppe er så ødelagte, at man er blevet varigt syg af det.

Vi har en kæmpe udfordring med især faglærte og ufaglærte, som ikke kan holde til at arbejde, til de når pensionsalderen.

Men allerede samme dag som vi fremlagde forslaget, blev det mødt med rituel kritik fra de store arbejdsgiverorganisationer.

Kritikere forstår ikke bekymringerne
Som Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jacob Holbraad, der kammede over og påstod, at ”Socialdemokratiet spiller hasard med Danmarks fremtid” og kaldte det ”en bombe under dansk økonomi”.

Eller Dansk Erhvervs Brian Mikkelsen, som fulgte trop med en melding om, at ”Vi bør hæve, ikke sænke pensionsalderen.”

Det er ikke kun en omgang useriøs kritik af Socialdemokratiets udspil.

Det er også endnu et trist vidnesbyrd om, at de ikke har forstået dybden af den bekymring, utilfredshed og vrede over stigende ulighed og forringede sociale rettigheder, der findes i store dele af især middelklassen i hele den vestlige verden. Også i Danmark. 

Udmeldingen fra arbejdsgiverne står også i skarp kontrast til de opsigtsvækkende toner, vi gennem de seneste måneder har hørt fra en række danske topchefer.

De advarer om, at afstandene mellem top og bund er ved at blive så store, at de truer den samfundskontrakt, vi har i Danmark. Og dermed i sidste ende også erhvervslivet selv.

Ørsted og ISS advarer mod ulighed
Eksempelvis Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, som for nylig talte om erhvervslivets medansvar for at sikre en retfærdig samfundsudvikling: ”Vi er ved at nedbryde nogle kontrakter i samfundet. Det skaber ulighed, utryghed og konfrontationer. Jeg er ikke sortseer, men jeg er utryg ved de samfundsudfordringer, vi har skabt i den vestlige verden de seneste 10-15 år,” advarede han.

Han fik følgeskab af Jeff Gravenhorst, administrerende direktør i ISS, som slog fast, at "Det er ikke vigtigt, om topskatten bliver fjernet”.

I stedet advarede han om konsekvenserne, hvis der bliver større afstand mellem top og bund: ”Jo større uligheden bliver, desto mere usikkert bliver samfundet. Det ser vi i landene omkring os."

Selv Michael Rasmussen, direktør i Nykredit og formand for bankernes lobbyorganisation, Finans Danmark, erkendte i efteråret, at bankerne i forbindelse med de mange skandaler om blandt andet hvidvask har brudt deres del af samfundskontrakten.

Bekymrende tendenser i udlandet
Det gennemgående i advarslerne er en dyb bekymring for, hvad der sker med vores samfund, hvis afstanden mellem os bliver for store.

Erhvervslederne har nemlig set, hvor skadeligt det kan være for erhvervslivet, når store grupper pludselig føler, at de er koblet af udviklingen, og at den politiske og økonomiske elite er ligeglade med deres bekymringer.

Se til USA, hvor Trump har kastet sit land ud i en handelskrig, der rammer erhvervslivet hårdt. Til Storbritannien, hvor Brexit dag for dag tegner til at blive en større og større katastrofe for den britiske økonomi.

Til Italien, hvor to populistiske partier er kommet til magten på valgløfter, der slet ikke er dækning for. Eller til Frankrig, hvor ”De Gule Veste” har sat gaderne i brand og efterladt en handlingslammet præsident.

Så galt står det heldigvis ikke til i Danmark. Men vi har set mange af de samme advarselslamper blinke. En af de bekymringer, jeg igen og igen støder på, når jeg taler med især ufaglærte og faglærte, er frygten for at blive nedslidt.

Mange må tage smertestillende medicin for at kunne arbejde. Vi skylder de mennesker en løsning. Ellers lever vi ikke op til vores del af samfundskontrakten.

S tager socialt ansvar
Det er netop derfor, at Socialdemokratiet har foreslået en ny ret til tidlig pension. Vi har afsat en stor pose penge til at skabe en mere retfærdig tilbagetrækning for nedslidte og for dem, der har været flest år på arbejdsmarkedet. Det er socialt ansvarligt.

Det er også økonomisk ansvarligt, fordi vi peger på en konkret finansiering. Endda en finansiering, der netop finder pengene hos dem, som de seneste år har oplevet at få rigtig mange flere penge mellem hænderne og dermed øger ligheden i samfundet.

Derfor er tiden løbet fra den rituelle stammedans hos arbejdsgiverne, og opfordringen herfra til Jacob Holbraad og Brian Mikkelsen er klar: Lyt nu til topchefernes bekymringer!

Forrige artikel Det Faglige Hus: SF-forslag underminerer den danske model Det Faglige Hus: SF-forslag underminerer den danske model Næste artikel A-kasser: Salami-metoden har svækket dagpengesystemet A-kasser: Salami-metoden har svækket dagpengesystemet
Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

Nu bliver det lettere for EU-borgere at få danske dagpenge

AFTALE: Borgere fra andre EU-lande vil fremover kunne få ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde i Danmark. Det er konsekvensen af en ny aftale i EU. Dermed taber Danmark kampen for at fastholde en længere optjeningsperiode.