ArbejdsmarkedSocialrådgiverforening: To år efter jobcenter-løfte, står borgere og socialrådgivere stadig i venteposition
Da regeringen offentliggjorde sit regeringsgrundlag, var det med meldingen om, at man ville nedlægge jobcentrene og reformere beskæftigelsesindsatsen.
Det skete i kølvandet på mange års debat om alvorligt syge og udsatte mennesker, som trods en stærkt begrænset arbejdsevne måtte tilbringe år efter år på kontanthjælp – uden at komme tættere på hverken beskæftigelse, fleksjob eller førtidspension.
I dag trækker afklaring af arbejdsevnen hos mennesker ramt af enten arbejdsskader eller sygdom nemlig alt for ofte ud i årevis.
Indsatserne skal sættes i gang tidligt, så vi kan undgå, at så mange ender med miste al arbejdsevne
Forkvinde, Danske Socialrådgivere
Det skyldes en kombination af lange ventetider i sundhedssystemet, meget rigide og omfattende dokumentationskrav, og at socialrådgivere alt for mange steder har så høje sagsbunker, at det trækker sagerne i langdrag.
To år senere venter vi stadig på en reform, men jeg står tilbage med følelsen af, at politikerne og ekspertgruppen har glemt, hvad der satte debatten i gang. For når jeg læser ekspertgruppens anbefalinger står det klart, at vi risikerer en reform, der ikke løser problemet.
Derfor skal en politisk aftale sætte gang i en anden og hurtigere måde at afklare arbejdsevnen på. Vi bliver nødt til at erstatte rigide dokumentationskrav med grundige faglige vurderinger foretaget af fagpersoner i samarbejde med borgeren.
En tidlig indsats skal igangsættes
Et nyt system skal også indrettes, så vi som socialrådgivere reelt får mulighed for at føre de politiske intentioner om mere faglighed ud i livet, så arbejdsløse mødes af meningsfulde indsatser, som arbejder med de barrierer, som borgeren møder i forhold til at komme tættere på arbejdsmarkedet.
Og indsatserne skal sættes i gang tidligt, så vi kan undgå, at så mange ender med miste al arbejdsevne.
Det kræver også bedre rammer for socialrådgiverne. Derfor er det paradoksalt, at debatten om jobcentrene foregår på helt andre præmisser end debatten om andre velfærdsområder.
Politikernes bebudede besparelser på tre milliarder kroner, svarer til at nedlægge 3.500 årsværk i jobcentrene – eller en ud af fire stillinger. Det hævdes af flere, af det kan ske uden at forringe den indsats, som borgerne modtager.
Ingen vil hævde den slags om servicen i sundhedsvæsenet eller daginstitutionerne, hvis det var en ud af fire sygeplejersker og pædagoger, som stod i skudlinjen.
"Det er jo fordi, vi fjerner bureaukratiet og frigør medarbejdernes tid," forsvarer politikerne sig, mens de lægger op til at fjerne alle de årsværk, som frigøres af afbureaukratiseringen.
Der er potentiale i en reform
Det står i skærende kontrast til folkeskolen og ældreplejen, hvor mål og regler også er blevet afskaffet for at frigøre tid. Begge steder har politikerne undladt at høste besparelsen, så tiden kunne omsættes til bedre velfærd.
Kort opsummeret: I jobcentrene kan man slippe af sted med at inddrage den tid, man frigør hos medarbejderne, for logikken hos politikerne er, at færre medarbejdere faktisk ikke påvirker servicen.
Jeg ser en åbenlys risiko for, at der opstår stilstand i de mest udsatte borgeres sager, hvis de bare overlades til sig selv uden hverken krav eller støtte.
Forkvinde, Danske Socialrådgivere
Den var aldrig gået på andre velfærdsområder, og det viser en manglende indsigt i jobcentrenes arbejde, som er stærkt bekymrende.
Alt det til trods er der naturligvis også potentialer i en reform.
Ekspertgruppen har lagt op til en omfattende og tiltrængt frisættelse, hvor medarbejderne får et langt større handlerum, som åbner for at lave mere af det, som virker: Individuelle, tværfaglige og helhedsorienterede indsatser med afsæt i borgernes drømme, udfordringer og ressourcer.
En frigørelse vil gøre "nul og niks"
Desværre er der ikke kun lagt op til en frisættelse af borgere og medarbejdere.
Hvis ekspertgruppens anbefalinger føres ud i livet, vil kommunerne nemlig ikke være forpligtede til at give udsatte borgere andet end én årlig opfølgning.
Ingen samtaler, ingen indsatser, ingen støtte. Altså en frisættelse af kommunerne til at gøre nul og niks for de mest udsatte borgere.
Jeg ser en åbenlys risiko for, at der opstår stilstand i de mest udsatte borgeres sager, hvis de bare overlades til sig selv uden hverken krav eller støtte.
Og så er vi faktisk tilbage ved det, som var hele afsættet for politikernes reform: At udsatte borgere udsættes for uværdige forløb, hvor de tilbringer år efter år på kontanthjælp.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Navnenyt
Nyeste job
Kommunikationschef, TEC - Technical Education Copenhagen
TEC – Technical Education CopenhagenHovedstaden
Forhandlingskonsulent til Finansforbundet
FinansforbundetHovedstaden
Vil du være med til at styrke det psykiske arbejdsmiljø i kommunerne – helt tæt på praksis?
Kommunernes Landsforening - KLHovedstaden
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Politisk kalender
