Sygeplejersker udvider strejken for tredje gang

Dansk Sygeplejeråd øger strejkeudtaget med 215 sygeplejersker fra 25. august. Det vil særligt ramme fertilitetsbehandling og planlagte operationer.

Arbejdsgiverne og politikerne er nødt til at komme på banen for at få løst sygeplejerskekonflikten, mener DSR-formand Grete Christensen.
Arbejdsgiverne og politikerne er nødt til at komme på banen for at få løst sygeplejerskekonflikten, mener DSR-formand Grete Christensen.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka Skjødt

Dansk Sygeplejeråd har for tredje gang under sygeplejerskernes strejke varslet at øge strejkeudtaget. 215 sygeplejersker skal strejke fra 25. august, skriver rådet i en pressemeddelelse.

"Vi bliver ved med at lægge et større og større pres på arbejdsgiverne og politikerne, for de er nødt til at komme på banen, hvis vi skal have løst den her konflikt. Det vil kræve nogle håndgribelige løfter overfor sygeplejerskerne om at rette op på mange års lønefterslæb,” siger formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, i pressemeddelelsen.

Strejken omfatter på nuværende tidspunkt omkring 4.750 sygeplejersker og vil i slutningen af august omfatte omkring 5.900 sygeplejersker. Antallet af strejkende sygeplejersker vil nemlig vokse med 702 fra 10. august, med 225 den 17. august og med 215 fra 25. august.

Det nye strejkeudtag vil i Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Sjælland ramme fertilitetsklinikkerne og få betydning for borgere, som er indkaldt eller venter på indkaldelse til indledende undersøgelser og de første samtaler om fertilitetsbehandling, fordi ingen nye behandlingsforløb vil blive sat i gang.

Strejkeudtaget vil i Region Syddanmark ramme området for kvindesygdomme, som omfatter fertilitetsbehandling, og vil i Region Midtjylland ramme blandt andet planlagte operationer i Herning og Holstebro og Steno Diabetes Center på Aarhus Universitetshospital, hvor strejken vil få betydning for tilsyn på nyopdagede diabetespatienter.

To partier er utålmodige på Christiansborg

Sygeplejerskerne har siden 19. juni været i gang med strejken, som kom, efter at sygeplejerskerne havde stemt nej til to bud på deres nye overenskomst. De  stemte i marts nej til det oprindelige forhandlingsresultat – især fordi de var utilfredse med størrelsen af lønstigningen.

Sygeplejerådets formand og regionerne endte derfor i Forligsinstitutionen, hvor de 18. maj blev enige om en revideret aftale – en såkaldt mæglingsskitse – som et flertal på 65,5 procent af rådets medlemmer sagde nej til.

Mæglingsskitsen var grundlæggende den samme overenskomst, som den, som sygeplejerskerne stemte nej til i marts, men parterne havde lagt en række elementer oveni.

Overenskomsten ville give sygeplejerskerne en lønstigning på fem procent over de kommende tre år. Det svarede cirka til den forventede inflation, og aftalen ville derfor formentlig ikke give sygeplejerskerne en reel lønfremgang.

Samtidig ville Dansk Sygeplejeråd med aftalen tilslutte sig Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) forslag om, at regeringen skulle nedsætte en lønkomite, der skulle kigge på lønstrukturerne i den offentlige sektor. Endelig indeholdte skitsen et krav om, at nyuddannede sygeplejersker skulle gennemgå et introduktionsforløb.

På Christiansborg har Enhedslisten og Dansk Folkeparti i løbet af juli meldt ud, at partierne opfordrer til indgreb i sygeplejerskernes strejke. Enhedslisten og Dansk Folkeparti ønsker, at regeringen åbner for forhandlinger om afskaffelse af den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, som ifølge Dansk Sygeplejeråd har holdt traditionelle kvindefag som sygeplejefaget på et lavt lønniveau.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Grete Christensen

Fhv. formand, Dansk Sygeplejeråd
sygeplejerske (Holbæk Sygeplejeskole 1981)

0:000:00