Debat

V: Giv ansatte på lønkompensation lov til at arbejde

DEBAT: Medarbejdere på lønkompensation bør kunne tage på arbejde. Det vil hjælpe kriseramte virksomheder og sikre flere arbejdspladser, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Hjælpepakkerne ville være endnu mere hjælpsomme, hvis medarbejdere, der får lønkompensation, kan få lov til at arbejde, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).
Hjælpepakkerne ville være endnu mere hjælpsomme, hvis medarbejdere, der får lønkompensation, kan få lov til at arbejde, skriver beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).Foto: Ukendt fotograf/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

På ganske kort tid befinder Danmark sig i en meget alvorlig og ekstraordinær situation. Vi har de seneste uger set ledighedstallene stige og stige, og én ting er sikkert – det er en bekymrende udvikling.

Arbejdspladser forsvinder som sand imellem fingrene, og det danske erhvervsliv har brug for hjertemassage for at blive vækket til live igen.

De ledige mister ikke blot et arbejde og en fast indtægt, men også den hverdag, som man kender så godt. Væk er kollegaer, og fællesskabet forsvinder.

Vi skal fokusere på de brancher, hvor der kommer mest mulig gang i samfundsmaskineriet, og hvor vi kan sikre flest danskere deres levebrød, så vi kan komme tilbage til den hverdag, som vi værdsætter så højt.

Hans Andersen (V)
Beskæftigelsesordfører

Vi skal holde hånden under danske arbejdspladser og virksomheder, så vi i videst muligt omfang undgår fyringer og konkurser. Det danske arbejdsmarked er under et usædvanligt pres, og det har været afgørende for Venstre, at staten og Folketinget bidrager til at holde hånden under de lønmodtagere, virksomheder, iværksættere og selvstændige, som oplever massive udfordringer grundet udbredelsen af covid-19, og de politiske tiltag, der er taget for at dæmme op for smitten.

Her taler jeg især om lønmodtagerne og de selvstændige i den danske turist-, restaurations- og rejsebranche, der oplever en stor utryghed i disse dage, og det er uvist, hvor længe de endnu skal være opfindsomme for at sikre deres overlevelse.

Svære tider for nyledige og ledige 
Beskæftigelsesindsatsen er suspenderet, og det resulterer i svære tider for mange nyledige, ledige i forløb og de grupper af samfundet, som har ekstra brug for hjælp fra eksempelvis eksterne aktører.

Opgaven med at holde hånden under arbejdsmarkedet er ikke afsluttet. Det er afgørende, at vi sikrer, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de har brug for.

Lige nu leder blandt andet dagligvarekæder, rengøringsfirmaer, Nemlig.com og Danish Crown efter arbejdskraft som aldrig før. Det er godt for virksomhederne, at der er fremgang på trods af krisen.

Vi skal derfor hele tiden se på, hvordan vi kan bidrage til at sikre, at den nødvendige arbejdskraft er til rådighed. Vi har en vigtig opgave i at sikre, at beskæftigelsesindsatsen altid er tilpasset den aktuelle situation, også når vi begynder at åbne Danmark mere.

Det er godt for virksomheder, der kan vækste, og det er godt for den ledige, som kan komme i beskæftigelse igen.

Læs også

Brancher skal sætte gang i samfundsmaskineriet
Den nuværende situation kræver, at vi reagerer hurtigt og effektivt, så vi kan begrænse de økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Løsningerne skal have et sundhedsfagligt fundament, hvor vi kun åbner og dermed sikrer flere arbejdspladser, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt.

Vi skal fokusere på de brancher, hvor der kommer mest mulig gang i samfundsmaskineriet, og hvor vi kan sikre flest danskere deres levebrød, så vi kan komme tilbage til den hverdag, som vi værdsætter så højt.

Venstre har sat tydelige aftryk på de forbedrede hjælpepakker, hvor flere små og store virksomheder nu kan få hjælp med deres faste udgifter, så flere danskere ikke skal frygte for deres job.

De selvstændige er eksempelvis blevet inkluderet i hjælpepakkerne, og flere kan benytte kompensationsordningen, da vi har sikret, at grænsen er hævet fra 10 til 25 ansatte i en virksomhed.

Lønkompensation forhindrer ansatte i at arbejde
Hjælpepakkerne er første skridt på vejen, hvor vi bruger brandslukkermetoden for at begrænse ilden og redde så mange arbejdspladser som muligt.

Pakkerne ville dog være endnu mere hjælpsomme, hvis medarbejdere, der får lønkompensation, kan få lov til at arbejde og hjælpe den virksomhed, som de er ansat i og som stadig betaler en del af deres løn gennem krisen. Det ville kunne hjælpe mange kriseramte virksomheder og dermed sikre flere arbejdspladser.

Vi kender stadig ikke det fulde omfang af krisen, og vi ved ikke, hvor lang tid den vil vare endnu. Det stiller ekstraordinære krav til virksomheder, de ledige og arbejdsmarkedet.

Derfor fortsætter vi ufortrødent i Venstre med at kæmpe for at sikre et levedygtigt arbejdsmarked også efter coronakrisen. 

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)

0:000:00