Vive-forskere: En stigende pensionsalder kan øge uligheden

Flere og flere arbejder til en senere alder, og her spiller den hævede pensionsalder en rolle.

At flere trækker sig senere fra arbejdsmarkedet, er på mange måder positivt.

Men der er et men: Ikke alle kan følge med.

For medarbejdere i fysisk hårde fag – ofte med kort uddannelse, lav løn og lille opsparing – kan et længere arbejdsliv betyde flere smerter, dårligere helbred og øget ulighed.

Længere arbejdsdage rammer skævt
Vives forskning viser, at mange kortuddannede med er hårdt fysisk job i den private sektor både har et dårligt helbred og en presset økonomi i de sidste år af arbejdslivet.

Der opstår et dilemma: Kortuddannede og ufaglærte har sjældent økonomisk mulighed for at gå ned i tid.

Helle Holt og Mona Larsen
Hhv. Seniorforsker og leder af Videnscenter, Vive

Det gælder eksempelvis chauffører og lagerarbejdere, som ofte træder ind på arbejdsmarkedet i en ung alder og har udsigt til et langt arbejdsliv.

Tal fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver tredje ufaglærte mand arbejder i 48 år eller mere.

Vores undersøgelse viser, at knap hver tredje af de kortuddannede i den private sektor ofte har behov for smertestillende for at klare arbejdsdagen.

Samtidig giver størstedelen af medarbejderne udtryk for, at de godt kan lide at gå på arbejde, men de ønsker at gå ned i tid, fordi kroppen gør ondt.

Her opstår et dilemma: Disse grupper har sjældent økonomisk mulighed for at gå ned i tid, og dermed kommer nedslidte til at betale prisen for den højere pensionsalder.

Når alle skal arbejde længere, rammer det skævt.

Et bæredygtigt arbejdsmarked
Hvis vi vil have et bæredygtigt arbejdsmarked, må vi skabe bedre rammer for de nedslidte seniorer.

Hvis vi vil have et bæredygtigt arbejdsmarked, må vi skabe bedre rammer for de nedslidte seniorer.

Helle Holt og Mona Larsen
Hhv. Seniorforsker og leder af Videnscenter, Vive

Her peger vi på tre tiltag, som kan være en del af løsningen, men selvfølgelig ikke kan stå alene.

For det første bør seniorsamtaler gøres obligatoriske. Ellers risikerer dialogen om helbred og økonomi ifølge vores forskning at blive et tabu frem for en naturlig del af arbejdslivet.

For det andet ser vi et behov for at styrke ordninger for nedslidte, der giver mulighed for deltid med økonomisk støtte.

For det tredje skal arbejdsgivere tage et større ansvar for at tilrettelægge arbejdsdagen, så opgaverne bliver mere skånsomme.

Hvis vi ikke handler, risikerer vi, at stigende pensionsalder forstærker uligheden, hvor særlige grupper i samfundet kan ende med at betale den højeste pris.