Bliv abonnent
Annonce
Rosa Lund
svarer
Søren Pape Poulsen

Rosa Lund (EL) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, hvordan er muligheden for at få ændret retsplejeloven, således at ofre for digitale sexkrænkelser på samme måde som ved § 741a om bistandsadvokater i volds-og voldtægtssager, får tildelt en bistandsadvokat automatisk


Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 20, Spørgsmål 1
Hvordan er muligheden for at få ændret retsplejeloven, således at ofre for digitale sexkrænkelser på samme måde som ved § 741a om bistandsadvokater i volds-og voldtægtssager, får tildelt en bistandsadvokat automatisk?

Svar fra torsdag den 22. november 2018
1.

Efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, beskikker retten en advokat for den, der er forurettet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119 (vold eller trusler mod offentligt ansatte), § 123 (trusler mod vidner m.v.), § 210 (incest), §§ 216-223 (voldtægt m.v.), § 225, jf. §§ 216-223 (voldtægt m.v. ved andet seksuelt forhold end samleje), § 232 (blufærdighedskrænkelse), § 237, jf. § 21 (forsøg på drab), §§ 244-246 (vold og kvindelig omskæring), §§ 249 og 250 (uagtsom legemsbeskadigelse), § 252, stk. 2 (livstruende fareforvoldelse), §§ 260-262 a (ulovlig tvang, frihedsberøvelse og menneskehandel) ller § 288 (røveri), når den pågældende fremsætter begæring om det.

I sager om overtrædelse af straffelovens § 210 (incest), § 216 (voldtægt), §

222, stk. 2 (samleje med barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed), eller § 223, stk. 1 (samleje med stedbarn, plejebarn eller betroet under 18 år) skal beskikkelse ske, medmindre den pågældende frabeder sig dette efter at være blevet vejledt om retten til beskikkelse af en advokat, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 2.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan retten efter anmodning beskikke en advokat for den forurettede, selv om lovovertrædelsen ikke er omfattet af de bestemmelser, som er oplistet i retsplejelovens § 741 a, stk. 1, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.

2.

Som det fremgår af pkt. 2.1.4 i den kommenterede høringsoversigt til lovforslaget, har forslaget til formål at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 264 d, stk. 1, 1. pkt., 2. led, for så vidt angår videregivelse af nøgenbilleder, der er taget i det offentlige rum. Justitsministeriet finder ikke, at udvidelsen giver anledning til at ændre på muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat ved overtrædelse af bestemmelsen. I forbindelse med overtrædelser af straffelovens § 264 d vil det således fortsat være retten, som efter anmodning kan beskikke en advokat for den forurettede, når særlige omstændigheder taler for det, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 4.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026