Bliv abonnent
Annonce
Om  
Lars Have Hansen

Maskinmestrenes Forening får ny formand efter kampvalg

8. august 2019 kl. 10.51

De næste fire år hedder formanden i Maskinmestrenes Forening Lars Have Hansen. Den tidligere næstformand vandt posten efter et kampvalg i fagforeningen, hvor seks kandidater stillede op. 

Det skriver Metal Supply. 

Lars Have Hansen vil som formand især arbejde for at uddanne flere maskinmestre og fastholde brugen af dem til søs.

"Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel, som kan fremtidssikre maskinmestrenes rolle på arbejdsmarkedet. Vores udgangspunkt er fantastisk godt, nemlig en situation med fuld beskæftigelse og rigtig mange i gang med uddannelsen. Men jeg mener, der er brug for endnu flere maskinmestre i fremtiden," siger Lars Have Hansen.

Lars Have Hansen arbejder som underviser og lektor ved Aarhus Maskinmesterskole. Tidligere har han blandt andet arbejdet som sejlende maskinmester hos DFDS og i Søværnet. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026