Heidi RobdrupDR's tidligere nyhedsdirektør bliver politisk direktør hos Lederne

Tidligere nyhedsdirektør på DR har fået et nyt job. Fra 1. juni skal Sandy French være politisk direktør hos Lederne.
Det skriver Lederne i en pressemeddelelse.
“Der er brug for en endnu stærkere kobling mellem de politiske beslutninger og den virkelighed, ledere står i hver dag”, siger Sandy French.
Lederne skriver selv, at Sandy French bliver en 'markant oprustning' af organisationens arbejde med politisk interessevaretagelse.
I slutningen af sidste år blev Sandy French afskediget som nyhedsdirektør i DR, efter ændringer i DR's direktion. Dengang kom afskedigelsen i kølvandet på en sag i medierne om Sandy French' udgifter til taxakørsel mellem sin bopæl og sin arbejdsplads, for DR's penge.
Sandy French overtager stillingen fra en anden tidligere DR-chef. Heidi Robdrup stoppede som politisk direktør hos Lederne i starten af april, men før det var hun redaktionschef for DR-programmet Deadline i ti år.
Sandy French var ansat på DR i 13 år. I otte af de år var hun nyhedsdirektør. Hun er tidligere særlig rådgiver for Brian Mikkelsen (K) tilbage i 2009-2010. Hun er uddannet journalist fra Roskilde Universitet.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx
- International Transport Danmark: Den nye regering skal prioritere disse tre områder højest




















