Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Nellemann Pedersen
Mads Skaaning

Pensionskasse finder ny investeringsdirektør

PKA har siden 1954 leveret arbejdsmarkedspensioner til social- og sundhedsområdet.
PKA har siden 1954 leveret arbejdsmarkedspensioner til social- og sundhedsområdet.Foto: PKA
17. marts 2026 kl. 10.24

Efter 25 år skal en af Danmarks største pensionskasser have ny investeringsdirektør. PKA, der forvalter en formue på 500 milliarder kroner på vegne af 365.000 medlemmer, har nemlig udpeget Mads Skaaning til posten.

Det oplyser PKA i en pressemeddelelse.

Han afløser Michael Nellemann Pedersen, der går på pension efter 36 år i PKA – heraf 25 år som investeringsdirektør.

”Igennem 25 år har Michael været en helt afgørende drivkraft i at skabe stærke pensioner for vores medlemmer. Med hans indsats står PKA i dag som en af Danmarks største institutionelle investorer,” siger Jon Johnsen, administrerende direktør i PKA.

Det arbejde skal Mads Skaaning, der kom til PKA i 2017, nu bygge videre på. Og det er et område, han allerede kender til. Han har siden 2018 været underdirektør i PKA’s investeringsafdeling og har erfaring fra blandt andet SEB Pension og Danske Capital.

”Jeg har i mange år haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Michael og resten af investeringsteamet, og jeg ser frem til at fortsætte den stærke, langsigtede investeringsstrategi, der skaber værdi for alle vores medlemmer,” siger Mads Skaaning.

Mads Skaaning tiltræder sin nye stilling 28. april.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026