Bliv abonnent
Annonce
Om  
Peter Hermann

Topdanmarks direktør stopper

Peter Hermann har været en del af Topdanmark siden 2016.
Peter Hermann har været en del af Topdanmark siden 2016.Foto: Stine Bidstrup/Ritzau Scanpix
6. februar 2025 kl. 10.31

Peter Hermann har valgt at stoppe som administrerende i Topdanmark, når selskabet bliver en del af If til 1. juli.

Det oplyser Topdanmark i en pressemeddelelse.

"Jeg er stolt over den transformation, som Topdanmark er lykkedes med de seneste syv år. Sammen med dygtige medarbejdere har vi trods store forandringer formået at skabe stærke resultater med en solid kerneforretning, ansvarlig vækst og stigende tilfredshed blandt medarbejdere og kunder," udtaler Peter Hermann. 

Meldingen sker, efter at Topdanmark blev opkøbt af den finske koncern Sampo sidste år. Koncernen ejer også forsikringsselskabet If.

"Det har været vigtigt for mig at bidrage til integrationen, og sammen har vi lagt en klar plan frem mod den juridiske integration 1. juli, hvor Topdanmark bliver en del af If. Det betyder også, at min opgave i Topdanmark snart må siges at være fuldendt. Derfor har jeg valgt at stoppe 1. juli," lyder det fra Peter Hermann.

Integrationen med If betyder, at Topdanmark bliver det næststørste forsikringsselskab i Danmark efter Tryg med en markedsandel på 21 procent. 

Peter Hermann blev i 2016 administrerende direktør i det daværende Topdanmark Livsforsikring. I starten af 2018 tiltrådte han som administrerende direktør for Topdanmark Forsikring.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026