Miljøorganisationer til Rigsfællesskabet: Naturen i Arktis er på spil. Red den!

141 miljøorganisationer fra hele verden opfordrer de grønlandske og danske regeringer og EU til at beskytte det grønlandske og arktiske miljø, skriver Niels Henrik Hooge på vegne af 13 miljøorganisationer.

Placeholder image
Minearbejdere borer efter sjældne jordarter i Kringlerne nær Nasaq. Nu går verdens samlede miljøorganisationer sammen i et opråb for at skåne miljøet, skriver 13 miljøorganisationer. Foto: Tanbreez Ceo Greg Barnes/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At stort set den samlede miljøbevægelse i verden går sammen om en opfordring til at beskytte Grønland og Arktis, er et bevis for, at det arktiske miljø ikke kun er et lokalt, nationalt og regionalt, men også et globalt anliggende.

Behovet for beskyttelse er akut, fordi nye arktiske strategier er på vej i Rigsfællesskabet og i EU. De eksisterende strategier har haft skadelige følger for det sårbare arktiske miljø ved at opmuntre til minedrift og udvinding af olie og gas i stor skala. Uheldigvis er der ikke meget, der tyder på, at de nye bliver anderledes.

Organisationer bag brevet
  1. Urani naamik (Nej til uran), Foreningen i Nuuk, Erik Jensen.

  2. Urani naamik (Nej til uran), Foreningen i Narsaq, Jan Rehtmar-Petersen.

  3. Urani naamik (Nej til uran), Foreningen i Qaqortoq, Grethe G. Nielsen.

  4. Nuup Kangerluata Ikinngutai (Nuuk Fjords Venner), Piitannguaq Tittussen.

  5. NOAH Friends of the Earth Denmark, Niels Henrik Hooge og Palle Bendsen.
  6. VedvarendeEnergi, Hans Pedersen.

  7. Réaction en Chaîne Humaine (RECH), Christine Hasse.

  8. Réseau "Sortir du nucléaire", Charlotte Mijeon.

  9. Friends of the Earth International, Dipti Bhatnagar.

  10. Friends of the Earth Europe, Robbie Blake.

  11. European Environmental Bureau, Diego Francesco Marin.

  12. World Heritage Watch, Stephan Dömpke.

  13. Uranium-network.org, Gunter Wippel.

 

 

Hertil kommer den splittelse, der præger den politiske udvikling i Grønland. I begyndelsen af april går vælgerne til stemmeurnerne for at vælge en ny regering.

Den hidtidige regeringskoalition faldt fra hinanden på grund af uenighed om det store uran- og sjældne jordarter mineprojekt i Kvanefjeld (på grønlandsk: Kuannersuit). Valget er den foreløbige kulmination på næsten ti års uenighed om, hvilken vej Grønland skal følge.

Grønland åbner op for ny olieudvinding
Betydningen af valget rækker langt ud over Grønlands grænser.

Det rækker ikke kun til resten af Rigsfællesskabet men i princippet til hele det arktiske område. Grønland besidder nogle af verdens største olie- og gasressourcer, og for øjeblikket findes der cirka 70 aktive storskala udforsknings- og udnyttelsesminetilladelser, som dækker tusindvis af kvadratkilometer.

Udnyttelse af Grønlands store olie- og gasforekomster vil i høj grad bidrage til den globale opvarmning og undergrave Parisaftalen.

Niels Henrik Hooge m.fl., kontaktperson, NOAH

Næsten alle bliver åbne, ofte højt beliggende miner. De fleste er placeret i Sydgrønland, der er hjemsted for den mest mangfoldige biodiversitet og alle Grønlands landbrugsområder. Udnyttelse af Grønlands store olie- og gasforekomster vil i høj grad bidrage til den globale opvarmning og undergrave Parisaftalen.

Hertil kommer, at det arktiske miljø er særligt sårbart over for forurening, fordi det genopbygges meget langsomt. Det grønlandske havområde er et af de reneste og mest uberørte i verden, og leverer et vigtigt bidrag til reproduktionsevnen for den marine biodiversitet og økosystemerne i den nordlige del af Atlanterhavet.

Det vil blive truet af forurening fra olie- og gasudvinding og minedrift i stor skala. I Grønlands nye olie- og gasstrategi åbnes der tillige op for olieudvinding i verdens største nationalpark i det nordøstlige Grønland.

Den udvikling, der kan føre til ødelæggelsen af det grønlandske miljø, er allerede begyndt. For et halvt år siden blev det store mineprojekt i Kringlerne (på grønlandsk: Killavaat Alannguat) godkendt af myndighederne. Det vurderes af ejeren til at indeholde den sandsynligvis største forekomst af sjældne jordarter i verden.

Den udvikling, der kan føre til ødelæggelsen af det grønlandske miljø, er allerede begyndt.

Niels Henrik Hooge m.fl., kontaktperson, NOAH

Og om få måneder kan det kontroversielle sjældne jordarter og uranmineprojekt ved Kvanefjeld få en udnyttelseslicens. Udover at rumme den næststørste forekomst af uran og langt den største forekomst af thorium, indeholder hele Ilimaussaq-komplekset, hvoraf Kvanefjeld er en del, den næststørste beholdning af sjældne jordarter i verden.

Hvis Kvanefjeld-projektet godkendes, kan det åbne sluserne for en strøm af nye mineprojekter herunder nye store uranprojekter. For nyligt fik en af verdens største uranproducenter, det statsejede franske mineselskab ORANO, tildelt to efterforskningsområder i Sydgrønland på tilsammen 3.500 kvadratkilometer. Et område der er større end Fyn.

Sjældne jordarter er ikke nødvendige for den grønne omstilling
I dele af pressen og det politiske miljø begrundes behovet for minedrift i de arktiske landområder med, at råstofudvinding gør den grønlandske økonomi selvunderstøttende, og særligt de sjældne jordarter er nødvendige for den grønne omstilling.

Forekomsten af sjældne jordarter er som bekendt grunden til, at stormagter som USA og Kina er begyndt at interessere sig for Grønlands mineralressourcer. Begge antagelser er imidlertid forkerte.

I 2014 godtgjorde en rapport fra Københavns og Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik, at 24 samtidige storskalamineprojekter ville være nødvendige for at udfase og erstatte økonomisk støtte fra Danmark.

Rapporten konkluderer også, at en råstofbaseret økonomi ikke er økonomisk bæredygtig. Når mineindustrien går tilbage, befinder Grønland sig i den samme økonomiske situation som før men med færre ressourcer.

En rapport fra Københavns og Grønlands Universitet godtgjorde, at en råstofbaseret økonomi ikke er økonomisk bæredygtig.

Niels Henrik Hooge m.fl., kontaktperson, NOAH

Dette er senere bekræftet af andre rapporter. Og de sjældne jordarter findes overalt, også i USA og Kina, der kunne være selvforsynende, hvis man ikke af miljømæssige grunde forsøgte at henlægge produktionen til lande med lave miljøstandarder. Her er Grønland desværre en oplagt kandidat.

Den grønlandske råstoflovgivning tillader råstofudvinding i stor skala i det sårbare arktiske miljø. Hertil kommer, at den ikke efterleves: Det bedste eksempel herpå er godkendelsen af det første store grønlandske mineprojekt ved Kringlerne.

Udnyttelsestilladelsen baserer sig på et syv år gammelt høringsmateriale, der i næsten alle høringssvarene beskrives som stærkt mangelfuldt, herunder også af KANUKOKA – De Grønlandske Kommuners Landsforening og Kommuneqarfik Sermersooq, nabokommunen til Kommune Kujalleq, hvor mineprojektet er placeret.

Årsagen til den lange behandlingstid er, at myndighederne ønskede at presse mineselskabet til at opføre et kemisk separationsanlæg for at forøge skatteindtægterne fra projektet uanset omkostningerne for miljøet. Anlægget vil i givet fald have et forbrug på op til 2.000 tons svovlsyre om dagen.

Manglerne ved høringsmaterialet er så talrige, at de ikke kan opremses her. Dog bør det nævnes, at VVM-rapporten fra 2013 beskriver et driftsforløb på kun ti år, fem år for hver af de to åbne minebrud, hvorimod udnyttelsestilladelsen løber i 30 år.

Rigsfællesskabet skal lægge pres på EU
Landstingsvalget i Grønland og Rigsfællesskabets og EU's kommende arktiske strategier er en oplagt mulighed for at virkeliggøre en ny og bæredygtig vision for det arktiske område.

Landstingsvalget i Grønland og Rigsfællesskabets og EU's kommende arktiske strategier er en oplagt mulighed for at virkeliggøre en ny og bæredygtig vision for det arktiske område.

Niels Henrik Hooge m.fl., kontaktperson, NOAH

Europa-Parlamentet har erklæret sin støtte til ideen om et arktisk naturbeskyttelsesområde, så man kan argumentere for, at det første skridt allerede er taget.

I denne forbindelse indtager Rigsfællesskabet en nøglerolle, dels fordi det omfatter en stor del af Arktis, og dels fordi Danmark, som er den del af fællesskabet med de største økonomiske ressourcer og bedst kan understøtte initiativet, er medlem af EU.

Eftersom der i miljømæssig henseende er tale om den største fælles udfordring, som de nuværende generationer i Rigsfællesskabet står overfor, bør den danske regering i samarbejde med den grønlandske og den færøske se det som en topprioritet at gøre en arktisk naturbeskyttelsestraktat til hjørnestenen i EU's nye arktiske strategi.

Og meget gerne gennem inddragelse af alle andre interesserede aktører. Hvis det sker, kan Rigsfællesskabet tjene som forbillede og inspiration for alle de arktiske stater.

Læs også

Omtalte personer

Niels Henrik Hooge

Kontaktperson, NOAH, Konsulent
Jurist og magister i filosofi

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser