Analytiker: Grønlandskrisen ligner en historisk efterretningsbrøler

FE har sovet i timen

2019-købstilbuddet burde have udløst en hel arbejdsgruppe, som kunne have set på amerikansk interesse i Arktis, støttet af egenindhentet materiale, som vel at mærke ofte er et spørgsmål om samtale.

Især det oplagte spørgsmål om hvordan man fra udlandet læser den politiske situation omkring Grønland, og hvordan man i givet fald vil reagere på kort, mellemlangt og langt sigt.

Intet i regeringens og Udenrigsministeriets håndtering tyder på, at man er blevet oversvømmet med vurderinger, analyser og kildemateriale.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarsanalytiker

Godt nok er retningen og arbejdet styret i udvalg, og dermed er fokus i sidste ende et politisk valg. Men det er også vurderinger og analyser, som modtagerne ikke ønsker at se, som er de mest væsentlige.

Alle seriøse nationer indhenter også mod deres allierede; som en kontrol af det åbne billede en given allieret gerne vil fremvise. Det er der intet odiøst i – blandt andet fordi man skal have et solidt grundlag for at vurdere, hvad der er det egentlige motiv bag alliancepartnerens samarbejdsvilje. Samarbejde udelukker ikke det andet, det vil sige hverken udelukker kontraspionage eller indhentning.

Rigsfællesskabet set udefra

Som udenforstående fik jeg første indikation af, at man gjorde sig tanker om Grønland i Washington i 2016. Før Trump blev valgt og fra en demokrat.

Indikationen var, at Grønland slet ikke var så "dansk", som kongeriget troede. Det fik jeg så bekræftet i 2019. Det tyder i min bog på en langt dybere og bredere forankring af, hvad vi ser nu. Men det kunne man have set på; set på hvordan man analyserer rigsfællesskabet i det store udland, og hvilke konklusioner de drager. Og eventuelt påvirke eller korrigere konklusioner, som man ikke har interesse i.

I stedet har fokus været på noget så fluffy som Kinas interesse. Jo, sidstnævnte har interesse, men er uendelig langt fra hård og kontant magtindflydelse i området. Så samtidig med at man ikke har set på truslen fra sydvest, er man af alliancepartneren blevet fyldt med materiale om, hvordan Kina snart overtager Grønland og det øvrige Arktis.