
Morten Dahlin (V), minister for nordisk samarbejde, har fundet Danmarks nye repræsentant i grænsehindringsrådet under Nordisk Ministerråd.
Det bliver Venstre-veteranen, Bertel Haarder, som tildeles den plads.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra By-, Land og Kirkeministeriet.
"Bertel Haarder vil med sin store erfaring fra det nordiske blive et stærkt dansk bidrag til grænsehindringsarbejdet. Bertel har et indgående kendskab til det nordiske og nyder stor respekt også i de andre nordiske lande," udtaler minister for nordisk samarbejde Morten Dahlin.
Grænsehindringsarbejdet er et nordisk samarbejdsområde, som bestræber sig på at efterleve statsminister Mette Frederiksens (S) vision om Norden som verdens mest integrerede region.
Dette arbejde håndhæves af rådet, hvis overordnede mål er at fjerne fem til otte grænsehindringer om året. Det kan være på arbejdsmarkedet, socialområdet, uddannelsesområdet eller erhvervslivet.
Bertel Haarder skal sidde i grænsehindringsrådet fra 1. marts til 31. december 2024. Han har tidligere været medlem af Folketinget. Første gang, han gik på de bonede gulve på Christiansborg, var i 1975.
Siden da har han bestredet utallige ministerposter og ordførerskaber. For eksempel har han været kulturminister, kirkeminister og undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde. Desuden er han indehaveren af rekorden som den længst siddende minister i dansk politik.
Og han er ikke helt fremmed, når det gælder nordisk samarbejde. Fra 2019 til 2022 bestred han nemlig posten som formand for den danske delegation til Nordisk Råd og var fra 2020 til 2021 præsident for Nordisk Råd.
Indsigt
Vivian Motzfeldt54 år10. juni
Næstformand for Inatsisartut, medlem af Inatsisartut (Demokraatit, tidl. Siumut), fhv. naalakkersuisoq for udenrigsanliggender og forskning, Naalakkersuisut - Grønlands selvstyre
Marie Annelise Kahlig36 år10. juni
Direktør, Det Grønlandske Hus i Aarhus
Heidi Lindholm55 år11. juni
Departementschef, Departementet for Børn, Unge og Familier, Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Vi vil ikke høre Claude diskutere med ChatGPT. Nu indfører Altinget retningslinjer for debat
- Altinget indfører retningslinjer for brug af kunstig intelligens i debatindlæg












