Lavst Riemann HansenDødsfald: Fhv. generalsekretær og GL-formand Lavst Riemann Hansen (80)
Landsmandssønnen blev født i Mjøls ved Aabenraa.
Efter studentereksamen fra Aabenraa Statsskole blev Riemann cand.mag. i samfundsfag og historie fra Københavns Universitet i 1971.
Allerede i studietiden var han timelærer på Frederiksberg Gymnasium, og det var også i en årrække gymnasieskolen som uddannelsesretning, der blev Lavst Riemann Hansens virkefelt.
Han var således formand for Gymnasieskolernes Lærerforening i årene 1979-87. Sideløbende var Lavst Riemann Hansen adjunkt og lektor på Herlev Gymnasium i årene 1975-92, hvor han også de første år var lærerrådsformand.
Dermed var han med i perioden, hvor tilstrømningen til gymnasierne steg til himlen, og der blev bygget nye gymnasier landet rundt.
Lavst Riemann Hansen var medlem af bestyrelsen for Foreningen af Lærere i Samfundsfag i årene 1969-74, ligesom han var formand for AC's arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalg 1986-90 og for censorerne i samfundsvidenskab ved RUC.
Han har skrevet flere lærebøger i samfundsfag og udgav som historiker i 1996 bogen "Forgæves Forsøg på Førergreb - Dansk Idrætsforbund under Besættelsen".
I 1992 tog karrieren et vigtigt skift, da han blev stedfortrædende generalsekretær i Nordisk Råds Danske Sekretariat frem til 2008. I Nordisk Råd rådgav han bl.a. de danske politikere i nordiske spørgsmål.
Lavst Riemann Hansen var i offentligheden kendt som en flittig kronikør.
Han efterlader sin kone siden 1964 Liselotte samt børn og børnebørn.
Bisættelsen har fundet sted, oplyser familien.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardVil Politiet i Grønland se på, hvordan der kan skabes mere fleksible rammer for at passe på deres betjente?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Peter HummelgaardKan grønlændere i Danmark få adgang til et pas, hvor der står Kalaallit Nunaat/Grønland og Danmark?Besvaret
Nyhedsoverblik

SF vil "gå til kanten" af Grundloven for at hjælpe Grønland og Færøerne

Det er et grønlandsk ønske til den nye regering. Nu bakker Sjúrður Skaale også op om grundlovskommission

Grønlands nye folketingsmedlemmer sætter turbo på opbruddet i rigsfællesskabet

Ny grønlænder på Borgen: En kommende dansk regering skal bakke op om at ændre selvstyreloven og grundloven















