Debat

EL: Arktis er presset af klimatrusler, stormagtsinteresser og profitjagt

DEBAT: På trods af aftaler og gode hensigter er Arktis under pres af både klimaforandringer, stormagtsinteresser og virksomheders jagt på gode forretninger. Der er derfor behov for en tænksom og visionær dansk arktisk strategi, skriver Christian Juhl.

Danmark ville til syvende og sidst ikke have nogen arktisk indflydelse, hvis ikke det var for samarbejdet med især Grønland i rigsfællesskabet, mener Christian Juhl.
Danmark ville til syvende og sidst ikke have nogen arktisk indflydelse, hvis ikke det var for samarbejdet med især Grønland i rigsfællesskabet, mener Christian Juhl. Foto: Pressefoto/Enhedslisten
Sofie Hvemon
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Juhl (EL)
Ordfører for Arktis, Grønland og Færøerne, medlem af Nordisk Råd

Jeg skrev i mit første debatindlæg om de muligheder og opgaver, vi har i Arktis. Men det kan gå meget anderledes, end jeg og mange andre håber.

For det første skal klimatruslerne håndteres aktivt og hurtigt. Vore børnebørn vil ikke tilgive os, hvis det bliver ved snakken, eller hvis vi overlader det til det private erhvervsliv at greenwashe deres aktiviteter. Det private erhvervsliv kan sagtens bidrage til indsatsen, hvis ellers det dæmper sin jagt på profit. Overskuddene er store, og der er penge til investering i klima.

Afkastet vil ikke blive udbetalt i cool cash, men i en verden, der er til at leve i for kommende generationer.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det er nu fem år siden, at verdens lande lovede hinanden at sætte en omfattende indsats i gang for at gøre vores menneskelige aktiviteter fri for klimaskadelige stoffer, ikke mindst CO2. Der er talt meget om klima siden da. Der er handlet for lidt. Og vi har endnu ikke vendt kurven. Udledningen af klimaskadelige stoffer stiger stadig.

Arktis som lavspændingsområde
Den anden fare er, at Arktis-landene ikke lever op til Ilulissat-erklæringen om, at Arktis skal være et lavspændingsområde, og at alle uenigheder skal løses via forhandling eller ved internationale domstole.

Det er positivt, at den nye danske regering gør meget ud af at inddrage alle tre lande i spørgsmål om Arktis. 

Christian Juhl (EL), Ordfører for Arktis, Grønland og Færøerne, medlem af Nordisk Råd

USA opruster og har gjort det et stykke tid. Trump ville ikke købe Grønland for at gøre livet bedre for grønlænderne. Hensigten var alene at styrke den militære tilstedeværelse.

USA har siden 1950'erne været til stede i Grønland på Thule Air Base. Under Den Kolde Krig blev basen opført som et tophemmeligt projekt under kodenavnet "Operation Blue Jay" som led i det amerikanske forsvarsanlæg på Grønland med 30 baser. I denne forbindelse blev områdets oprindelige grønlandske befolkning tvangsflyttet til Qaanaaq.

Gennem årene har basen desuden fungeret som radarstation med to formål: dels i forbindelse med fredelige formål som meteorologi, dels militært som en del af de varselssystemer, der skulle kunne advare USA ved et eventuelt ballistisk atommissilangreb.

Anlæggelsen af Camp Century blev i 1958 påbegyndt som en base under Grønlands indlandsis, cirka 200 kilometer øst for Thule Air Base. 

Camp Century var forløberen for operation Iceworm, som USA forlod uden at tage de mange tusinde tønder af radioaktivt affald med sig. De ligger under isen som en tikkende miljøbombe, nu hvor isen smelter. For få år siden blev den amerikanske radar i Thule opgraderet.

Konkurrencen mellem Danmark og USA
Trump forstod hurtigt, at Grønland ikke var til salg. Men hvis man ikke kan få indflydelse på den ene måde, ja, så kan man vel på den anden. Nu opretter de en repræsentation i Grønland for at komme tættere på.

USA vil sandsynligvis prøve at konkurrere med danskernes uddannelsestilbud til unge grønlændere, så de vil vælge at uddanne sig i USA. Og USA har det fortrin, at de kan tilbyde både anerkendte læreanstalter og et sprog, der tales af mange rundt i verden.

Konkurrencen bliver hård, og debatten er allerede i gang i Grønland: Skal andetsproget i skolerne være dansk eller engelsk?

Russerne i kendt terræn
Rusland har længe været i Arktis. De har måske verdens bedste isbrydere, fordi de har ageret i de isfyldte farvande i årtier. Hertil kommer, at de har militært grej, der er bygget til den tykke is, de store kuldegrader og de barske vejrforhold.

Russerne moderniserer og opruster, men gør det indtil videre (ifølge eksperter) først og fremmest som et defensivt forsvar af egne land- og havområder.

Læs også

Kina forsker på livet løs
Kina er ikke en arktisk stat. Alligevel er landet meget aktivt i området. Ekspedition efter ekspedition tager nordpå.

De forsker på livet løs. Hvordan kan man transportere sig rundt i det barske Arktis? Og hvad ligger der under isen, som bliver tilgængeligt, når isen smelter?

Kineserne er også om sig i Grønland. De har været interesseret i minedrift, og de har budt på Grønnedal, da marinen ikke længere mente, at de havde brug for bygningerne.

Og sidst har de tilbudt at finansiere, bygge og drive tre lufthavne, som grønlænderne brændende ønsker sig. Det blev dog hurtigt aflyst ved dansk indblanding, så Danmark nu er med til at finansiere nye lufthavne i Grønland. Pludselig blev civil trafik til sikkerhedspolitik og stormagtsinteresser.

"Vi skal ikke være naive"
Den danske regering fastholder formuleringen i Ilulissat-erklæringen om lavspænding, hver gang talen falder på Arktis.

Men lige så sikkert er det, at skiftende ministre tilføjer sætningen: "Men vi skal ikke være naive." Det beskæftiger forsvarsminister Trine Bramsen (S) sig også med i denne artikel.

Og der er de sidste år afsat beløb i milliardklassen til at styrke den militære tilstedeværelse i Grønland og Nordatlanten.

Når selv Martin Lidegaard (R), fra det tidligere så forsvarsskeptiske parti, her taler om at investere mere i militæret i Arktis, da er der grund til at sætte hælene i.

Omhyggeligt prøver den danske regering at holde Nato ude af området, da det med det samme, især af russerne, vil blive opfattet som en meget alvorlig provokation og sætte turbo på deres oprustning.

Arktis er under pres trods gode hensigter
Det er positivt, at den nye danske regering gør meget ud af at inddrage alle tre lande i spørgsmål om Arktis. For til syvende og sidst ville Danmark ingen indflydelse have, hvis det ikke var for samarbejdet med især Grønland i rigsfællesskabet.

På trods af aftaler og gode hensigter er Arktis under pres – både af klimaforandringerne, af stormagtsinteresser og af store virksomheders jagt på gode forretninger.

Man kan håbe, at det kolde overblik, forhandlingsevnen og den diplomatiske indsats slår til, omend det ikke er dér, investeringerne er størst.

Behovet for en tænksom og visionær dansk arktisk strategi er i den grad til stede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL)
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)