Færøsk lektor: Opsigelse af kontroversiel fiskeriaftale vil næppe vælte den færøske økonomi
Visse beregninger viser, at fiskeriaftalen med Rusland er en overskudsforretning på cirka 80 millioner kroner årligt. Andre mener, at aftalen er værdineutral. En opsigelse af aftalen vil således på ingen måde vælte den færøske økonomi, skriver Heini í Skorini.
Heini í Skorini
Lektor, historisk og samfundvideskabeligt fakultet, Færøernes UniversitetDer er så meget, danskerne ikke forstår.
Den opfattelse kan man få, når man læser nyhedsdækningen – og hører debatterne i Folketinget – om Færøernes forhold til Rusland efter den russiske invasion af hele Ukraine 24. februar sidste år.
I Altingets artikelserie om emnet stiller netavisen blandt andet følgende spørgsmål: "Skader Færøernes fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft?"
Spørgsmålet kan give det indtryk, at Færøernes eksport til Rusland adskiller sig fra Danmarks eller Europas samhandel med Rusland. Men så enkelt er det ikke.
Færøernes nye Ruslandspolitik
Lad os tage eksporten først. Den færøske eksport til Rusland blev reduceret med mere end 50 procent i 2022.
Bør Færøerne opgive fiskeriaftalen med Rusland?
Færøerne har indgået fiskeriaftaler med Rusland siden 1977.
Grundet Ruslands invasion af Ukraine og EU's omfattende sanktioner mod Rusland, har Færøernes fiskeriaftale været særdeles omdiskuteret og mødt kritik fra både Danmark og EU.
Men skader Færøernes fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft? Er aftalen med Rusland overhovedet afgørende for færøsk økonomi? Og er det i virkeligheden et færøsk anliggende, som Danmark ikke burde blande sig i? De spørgsmål stiller Altinget i en ny temadebat.
Du kan se det samlede debatpanel her.
Om temadebatter:
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til [email protected].
Målt i penge gik den fra 2,3 milliarder i 2021 til én milliard i 2022, og procentvis er det en større reduktion end Danmarks samhandel med Rusland i samme periode.
Ifølge officielle tal fra Udenrigsministeriet, som er blevet fremlagt i Folketinget via et spørgsmål af det færøske folketingsmedlem Sjúrður Skaale, solgte Danmark varer og tjenester til Rusland for 7,3 milliarder kroner i 2022, og samtidig importerede Danmark for 9,4 milliarder fra Rusland.
Det er altså Danmark og ikke Færøerne, som har handlet mest med Rusland efter invasionen af Ukraine. Og derfor kunne man ligeså godt spørge: "Skader Danmarks fortsatte samhandel med Rusland rigsfællesskabets sammenhængskraft?"
Men det betyder ikke, at Færøerne ikke kan kritiseres. Da Rusland besatte Krim-halvøen i 2014, undlod den færøske regering at indtage et klart og utvetydigt standpunkt, efter at despoterne i Kreml besluttede sig for at tage endnu en bid af et naboland ved hjælp af brutal, militær magt.
Og helt skandaløst drog den færøske lagmand til Rusland og talte imod Europa, mens han plæderede for øget strategisk samarbejde med magthaverne i Kreml.
Færøerne blev dermed ikke ramt af de russiske sanktioner af europæiske madvarer, og beslutningen stod i skarp kontrast til for eksempel nabolandet Island, som – på trods af kritik fra dele af erhvervslivet – valgte at følge den europæiske linje og fordømme krigen, selv om Island står uden for EU. Det samme gjorde Norge.
Fanget mellem Europa og Rusland
Den færøske eksport til Rusland var allerede stigende før invasionen af Krim, men efter Ruslands boykot af europæiske madvarer steg den russiske efterspørgsel efter færøske fiskeprodukter. Samtidig boykottede EU Færøerne på grund af en fiskerikonflikt i Nordatlanten om fordeling af kvoter.
Færøerne har lukreret på konflikten mellem Rusland og EU og har også høstet fortjent kritik både i og uden for Færøerne
Heini í Skorini
Lektor ved Det Færøske Universitet
Eksporten til Rusland er dermed kun vokset og udgjorde i 2021 omkring 25 procent af den samlede færøske eksport. Færøerne har derfor lukreret på konflikten mellem Rusland og EU og har også høstet fortjent kritik både i og uden for Færøerne.
Men noget har altså ændret sig efter invasionen i februar 2022. De store færøske eksportører af laks valgte øjeblikkeligt at standse al eksport til Rusland af egen vilje med det resultat, at eksporten til Rusland gik fra cirka 25 procent af den samlede eksport i 2021 til cirka 8 procent i 2022.
Til sammenligning er Danmarks eksport til Rusland gået fra cirka én til cirka 0,5 procent i samme periode. De økonomiske konsekvenser af krigen har altså været markant højere for Færøerne end for Danmark.
I modsætning til 2014 har den færøske regering denne gang fordømt invasionen samtidig med, at Færøerne også har modtaget ukrainske flygtninge og støttet Ukraine med økonomiske midler.
Færøernes regering har også tilsluttet sig EU’s sanktionspakker (fem er vedtaget og de resterende skal vedtages i nærmeste fremtid).
Men EU’s sanktioner omfatter ikke fødevarer som for eksempel fisk. Og færøske virksomheder eksporterer stadig sild og makrel til lande som Rusland, Ukraine og Hviderusland, blandt andet fordi de har sværere ved at finde nye markeder end lakseindustrien har.
Fiskeriaftale er ingen guldmine
Men spørgsmålet er, om Færøerne kan eller vil gå endnu længere. Siden 1977 har Færøerne og Rusland indgået en bilateral fiskeriaftale, som er en simpel byttehandel, hvor færøske skibe får lov til at fiske blandt andet torsk i russisk farvand, mens russiske skibe til gengæld kan fiske sild, makrel og blåhvilling i færøsk farvand.
De økonomiske konsekvenser af krigen har været markant højere for Færøerne end for Danmark
Heini í Skorini
Lektor ved Det Færøske Universitet
I slutningen af 2022 blev aftalen forlænget for 2023 på trods af, at den nye venstreorienterede regering igennem hele 2022 havde advokeret for at annullere aftalen, mens de sad i opposition.
Men så kom et valg i december, og realpolitikken vandt over den højrøstede moralske diskurs. Aftalen har naturligvis betydning for de rederier og lønmodtagere, som er knyttet til fiskeri i russisk farvand, men en opsigelse af aftalen ville på ingen måde vælte den færøske økonomi.
Ifølge visse beregninger er aftalen en overskudsforretning på cirka 80 millioner kroner årligt. Andre mener, at aftalen er værdineutral.
Personligt mener jeg, at det på sigt kunne gavne Færøerne at distancere sig fra et Rusland, som i stigende grad truer verdensfreden og den verdensorden, som jeg ønsker for mine børn og de kommende generationer.
Grundlæggende handler det om, hvorvidt færøsk handels- og udenrigspolitik kun skal handle om indtægter og fisk, eller om værdier og normative principper også har betydning.
Og det handler også om bedre adgang til EU’s marked, som færøske myndigheder i mange år har påpeget.
Tid til reflektion
I slutningen af 2022 gennemførte vi på Det Færøske Universitet en videnskabelig undersøgelse om folkelige holdninger til blandt andet fiskeriaftalen med Rusland.
Knap 40 procent var imod en ny aftale, 23 procent støttede en ny aftale, og resten var i tvivl eller vidste ikke, hvad de skulle svare. Med andre ord støttede den største gruppe respondenter et farvel til aftalen.
Det har også medført stor intern kritik, at Færøerne har fulgt det norske eksempel og givet russiske skibe adgang til færøske havne, hvor fangsten "omlastes" fra mindre skibe til større fragtskibe, som sejler fisken hjem til Rusland.
Siden 2014 har Færøernes Ruslandspolitik ændret sig markant
Heini í Skorini
Lektor ved Det Færøske Universitet
Færøerne kan sagtens kritiseres for sin Ruslandspolitik i lyset af den imperialistiske og tragiske krig i Ukraine. Men siden 2014 har Færøernes Ruslandspolitik altså ændret sig markant, og spørgsmålet er nu, om 45 års fiskerisamarbejde er nået til vejs ende.
Den nye færøske regering analyserer nu dette spørgsmål og skal træffe en beslutning i nærmeste fremtid.
Men udover at diskutere specifikke fiskeriaftaler og andre verserende enkeltsager har det færøske politiske system mere end nogensinde brug for en mere oplyst, langsigtet og strategisk debat om de handelspolitiske, udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske udfordringer, som vil forme Færøernes handlerum i de kommende årtier.
Det kræver, at Færøerne tager et langt større selvstændigt ansvar, selv om udenrigspolitikken stadig er dansk sagsområde.