Forfatter: Regeringens løsnede bånd til Grønland og Færøerne er svaghedstegn

DEBAT: Regeringen er i gang med at løsne personlige, politiske og kulturelle bånd til Grønland og Færøerne. Det er et tegn på svaghed, som er blevet bemærket i USA, Kina og Rusland, skriver Nauja Lynge.

Placeholder image
Regeringen kan ikke styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet med den nuværende fremgangsmetode, mener Nauja Lynge. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nauja Lynge
Debattør og forfatter

En strategi for Arktis bliver aldrig stærkere end det svageste led.

Vi skal identificere den danske stats konstruktionsfejl og sætte hårdt ind for at løse dem.

Hele verden holder øje med os. Derfor skal vi styrke fundamentet under Rigsfællesskabet. Vores småstatstænkning og vakkelvorne undergrund svækker os.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk

Regeringen løsner båndene
For selvom udenrigsministeren i sit debatindlæg om en ny arktisk strategi forsikrer, at Arktis har høj prioritet, og at regeringen vil styrke samarbejdet i Rigsfællesskabet, så kan det ikke lade sig gøre med den nuværende fremgangsmetode.

Regeringen er i gang med at løsne personlige, politiske og kulturelle bånd til både Grønland og Færøerne. Det er et tegn på svaghed, som er blevet bemærket i USA, Kina og Rusland.

Vi er i Rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.

Nauja Lynge, Debattør og forfatter

Man knytter ikke bånd med en holdning om at støtte Grønlands ønske om selvstændighed. Et ønske, som meget få i virkeligheden har, hvis det betyder lavere levestandard. Og det er lige så sikkert som amen i kirken, at grønlændere vil få en kritisk lav levestandard uden for Rigsfællesskabet.

Som jeg skrev i mit første indlæg, skal vi tage udgangspunkt i Rigsfællesskabet i en ny Arktisk strategi. Vi er i Rigsfællesskabet en betydende magt i Arktis. Står vi ikke klippestærkt fast på det, ender vores stat som et militært tomrum.

Vi skal forestille os, at strategien er et byggeprojekt for et højhus. Man kan ikke starte et byggeri på tredje sal. Og selv om de mange indlæg med ønsker om forskning og opfyldelse af ønsker fra grønlandsk side er forståelige, så nytter det altså ikke at starte med dem.

Drop berøringsangsten
Når Enhedslisten skriver, at vi skal gøre Arktis atomvåbenfrit, kan man undre sig over, hvorfor de så ikke nedlagde veto mod at ophæve nultolerancen over for uranudvinding, som Danmark udenrigspolitisk har ansvaret for. Folketinget gav i 2016 grønt lys til, at Grønland kan eksportere uran og radioaktive stoffer.

Det havde været bedre at finde frem til, hvilke udfordringer det ville give, fremfor at skabe flere problemer, som alt sammen er med til at svække os. Det er denne bagvendte tankegang, som vi skal væk fra.

Ingen problemer løses ved at lade berøringsangsten herske. Tværtimod. Det får selve fundamentet, som en ny strategi skal hvile på, til at vakle.

En solid platform kræver at få realisme ind i strategien og tage udgangspunkt i det, vi har, og ikke i det, som vi ikke har.

Læs også

Behov for en elevatortale
Vi skal se på strategien som ethvert andet projekt, hvor man skal have lavet elevatortalen, så de, der skal finansiere projektet, kan se ideen i det.

I det her tilfælde er det de danske skatteydere, som skal forstå, hvorfor det er et vigtigt projekt, og hvorfor det er i vores fælles interesse at bidrage til det.

Når disse grundsten er lagt, kan vi med en strategi i hånden tage ejerskab på det enorme område, vi råder over.

Vi skal med vores strategi for Arktis vise, at vi er herre i eget hus. Men det kan vi ikke blive, hvis vi fortsætter med at løsne vores bånd. Vi skal styrke sammenhængskraften i Rigsfællesskabet helt uden at skele til, hvilke drømme vi har for fremtiden.

Ender med at blive en syltekrukke
Problemet er ikke længere, at grønlandske politikere ikke bliver hørt. De råber meget højt og kræver forståeligt nok et ord at skulle have sagt i alt, der rimer på Rigsfællesskabet.

Men et svagt fundament er også en væksthindring. Hvis vi ikke styrker det fælles grundlag først, så er ønsker for forskning og udvikling ligegyldige.

De ender i stedet med at blive en syltekrukke, som forhindrer udvikling. Men kan vi få inddraget danskerne i debatten, så er vi bedre rustet til at rulle en ny strategi ud.

Omtalte personer

Nauja Lynge

Forfatter, blogger og foredragsholder

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser