Forsker: Tag ansvar og invester 180 millioner i arktisk forskningsskib

Af Karen Edelvang
Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Er Danmark en arktisk søfartsnation eller hvad – kan man være det uden et arktisk forskningsskib?

Danmark bliver agterudsejlet i kampen om Arktis, mens vi overvejer, om vi skal holde fast i visionen om Arktis som lavspændingsområde. Området omkring Nordpolen består for en stor dels vedkommende af hav, og havisen tynder ud og smelter i disse år.

Derfor er det vigtigt, at den nye arktiske strategi også er en strategi for havet – og det handler ikke kun om nye sejlruter, men om bæredygtig økonomisk udvikling og adgang til naturressourcer, der kan udnyttes kommercielt inden for fiskeri, energiforsyning, råstoffer og meget mere. 

Et diplomatisk instrument
Vi skal styrke vores tilstedeværelse i Arktis ved at bruge havforskningen som diplomatisk instrument. Det gør nordmændene allerede i udpræget grad i disse år med deres forskningsprogram Arven etter Nansen og med Mareanoprojektet, der kortlægger havbunden i Barentshavet.

Det er dét, USA gør, når de planlægger at bygge deres tredje isbryder til støtte for kortlægning af havbunden og forskning efter nye mineralressourcer, biofarma og energi. Rusland udbygger sin arktiske infrastruktur langs den arktiske kystlinje.

Hvor svært kan det være at forstå, at man ved at investere et mindre beløb af den samlede byggesum kan få et nyt arktiskgående forskningsskib?

Karen Edelvang
Sektionsleder, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU

Lande så fjernt fra Arktis som Korea og Indien har polargående forskningsskibe og observatørstatus i Arktisk Råd, fordi de også ser potentialet. For slet ikke at nævne Kina, der viser sine interesser i Arktis på mange måder.

Rigsfællesskabets arktiske strategi vil blive nærlæst af resten af verden, og imens sidder danske politikere en enestående mulighed overhørig for at intensivere dansk forskning i Arktis. De tøver nemlig med at investere 180 millioner kroner i et nyt dansk forskningsskib, der vil sikre nationen adgang til havforskning i Arktis de næste 30 år.

Vil gavne hele rigsfællesskabet
Hvor svært kan det være at forstå, at man ved at investere et mindre beløb af den samlede byggesum kan få et nyt arktiskgående forskningsskib?

DTU skal bygge et nyt forskningsskib, og det kan med relativt begrænsede investeringer opgraderes til en national platform, som kan give havforskerne adgang til det arktiske område.

Udenrigsministeriet sender bolden videre til Forskningsministeriet, der har meget få ressourcer, eller de tror, de kan spare midler ved at lade Forsvarsministeriet få endnu et gråt skib i Arktis.

Herfra skal lyde en opfordring til at tage ansvar og investere de 180 millioner kroner, der udestår, for at Danmark kan få et ny forskningsskib med høj isklasse, der kan sejle i op til en meter is. Det vil ikke blot gavne Danmark, men hele rigsfællesskabet.

De næste ti år i Arktis
Den nye arktiske strategi skal gælde de kommende ti år. I de ti år kommer der til at ske rigtigt meget i Arktis. FN har udnævnt 2021-2030 til Ocean Decade.

Danmark afholder en workshop om forskningsplanerne for den arktiske regions Ocean Decade i København i slutningen af april med Dansk Center for Havforskning som arrangør og vært i samarbejde med Unesco's Intergovernmental Oceanographic Commission (IOC). Fokus vil blandt andet være på forskningsbehov og bæredygtighedsmålene i hele det arktiske område.

Klimaforandringerne har i det seneste årti sendt Arktis ud i en rivende forandring, og der er ingen grund til at tro, at det næste årti vil være mindre markant for udviklingen og miljøet i Arktis.

Det vil have betydning for økologien i havet i hele fødekæden fra plankton til fisk og havpattedyr. Vi har et øget behov for at få fødevarer fra havet for at mætte verdens befolkning, og her kan det arktiske ocean meget vel komme til at spille en vigtig rolle.