Forsvarsanalytiker: Danmark holder Grønland og Færøerne uden for det sikkerhedspolitiske maskinrum

Derfor burde det være en ikke-historie, når danske medier og politikere over sommeren 2025 himlede op over, at PET opererede i Grønland og havde identificeret påvirkningsagenter i Grønland.

Ingen tvivl om, at analytikerne på Buddinge (PET), Kastellet og Sandagergård (FE) har lagt deres analyser om i 2025. Mere tvivlsomt er det, om det gode venskabelige bånd til den store ven USA er omlagt helt eller delvist.

Palantir bør være på vej ud

Men det behøver det sådan set heller ikke. Hvis ellers det, man deler, er mere begrænset, og at man kan separere efterretninger og systemer, så USA ikke har snuden i alt.

Big data-systemet Palantir og andre amerikanske systemer er nok på vej ud af efterretningstjenesterne, eller burde være det, for opdateringer og konsulenter er den bagdør, alle taler om, men ingen vil konkretisere.

Danske efterretningstjenester er rigsfælles, men under udelt dansk kontrol.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarsanalytiker

Kort sagt: Bruger man amerikanske systemer, er det amerikanske efterretningsmiljø involveret, også i kommercielle transnationale samarbejder.

Men det er svært, for maskinsortering af big data er hovedproblemet i moderne efterretningsarbejde, nu hvor alle slæber et kølvand af elektroniske spor efter sig – også i Grønland, hvor Facebook er nem og billigt til rådighed for alle med en mobil.

I Grønland kender alle alle

Der er fortsat både udfordringer og spændinger i rigsfællesskabskonstruktionen. Og flere vil dukke op.

Danske efterretningstjenester er rigsfælles, men under udelt dansk kontrol uden nordatlantisk repræsentation i kontrol- og sikkerhedsudvalg. Det vil på sigt skabe spændinger, “sager,” hvis og når situationer spidser til.

Hvem afgør således, om kommunikation med amerikanske infiltratorer er legitime eller ej?

De kan komme mange år efter, præcis som spiralsagen, som i kølvandet på den amerikanske kærlighed til Grønland endelig er blevet mere end uundskyldelig.

Spiralsagen bliver løst, men der vil være en selvstændighedsfløj, som til stadighed vil bruge den og andre sager til proklamere, at undskyldninger og erstatninger bliver ved med at være utilstrækkelige. Intet er nok, når målet er at få opløst relationen til Danmark uanset alternativet.

Det grønlandske samfund er efterretningsmæssigt lidt specielt. Alle kender i princippet alle, og meget behøver ikke blive kommunikeret i medierne og dermed komme til udefrakommendes kendskab.

Det gør det ret svært for fremmede magter at stikke snuden i, hvordan “hearts and minds” egentlig forholder sig til tingenes tilstand.

Ting bliver misfortolket eller overfortolket – formentlig det, vi har været vidende til i den amerikanske offensiv (indtil nu).

Og hvis man lytter med på linjen, vil man med stor sikkerhed kende de aflyttede, hvad enten det er tilfældighedsfund eller per dommerkendelse. Så mange uden for Grønland har ikke sprogkundskaberne, uanset at amerikanske Google har gjort sit til at kunne maskinoversætte.

Bedre bliver det ikke af, at Danmark har gjort det til en dyd ikke at vide noget om Grønland eller interessere sig for grønlandsk politik udover det at kunne tælle to medlemmer i Folketinget.

Hvor mange grønlændere har man ansat i den danske statsadministration, så fællesområderne er fælles?

Et bæredygtigt rigsfællesskab

Valget til Inarsisartut 11. marts viste det andet Grønland.

Det Grønland, som ikke kan læses i medierne, da danske og grønlandske journalister tydeligvis har lettest ved at hive fat i selvstændighedsfløjen, som villigt stiller op til ethvert interview og skoser Grønlands nuværende internationale stilling.

Det betyder ikke, at Danmark-Grønland-relationen ikke fortsat er fyldt med disintegration og underlige hindringer, der ikke rigtig tyder på fællesskab eller ligestilling.

Hvor mange i Danmark er klar over, at danske statsborgere i Grønland ikke bare uden videre kan købe fast ejendom i Danmark? Og først efter fem år på lige fod med udlændinge?

Det er blot ét eksempel.

Det er tvivlsomt, om Danmark vil lukke op til det sikkerhedspolitiske maskinrum.

Ulrik Tarp Jensen
Forsvarsanalytiker

Man kan tage fat i børnesagerne, hvor argumentet jo er, at grønlændere er danske statsborgere og dermed ikke skal behandles som grønlændere – stik imod diverse mindretalsbeskyttelsesforanstaltninger i Europa, som for eksempel det danske mindretal i Sydslesvig nyder godt af.

Børnesagerne er et rigtig godt eksempel, for meget handler om respekt, inddragelse og kulturel forståelse. Ikke om, at der ikke er et problem, men overgreb er netop, når man ikke inddrager og forstår.

Det kræver læring og opdragelse i Danmark, men er man parat til det?

Pt. har alle parter i rigsfællesskabet glæde af rigsfællesskabet i en turbulent periode, men vinduet bliver kun i begrænset omfang brugt til at styrke det til et bæredygtigt hele, hvilket som minimum vil kræve repræsentation på nationalt regeringsniveau.

Åbenhed er vejen frem, men det er tvivlsomt, om Danmark vil lukke op til det sikkerhedspolitiske maskinrum i stedet for fortsat at lade Grønland og Færøerne være udenfor med lidt orientering hist og her, når den lille storebror finder det betimeligt.