Forsvarsanalytiker: Danmark har selv fremprovokeret Trumps interesse for Grønland

Årelang neglisering af Arktis

Det begyndte med oprettelsen af Arktisk Kommando i Nuuk i 2012, som blandt andet skulle signalere øget dansk fokus på området. I 2013 blev der iværksat en analyse vedrørende styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.

Formålet med analysen var at fastlægge på hvilke områder og med hvilket tempo, opgaveløsningen og tilstedeværelsen i Arktis bør styrkes og ændres.

Analysen blev fremlagt i juni 2016. Jeg deltog selv i en af arbejdsgrupperne omkring kommunikation og indsatsledelse i området. Selv om analysen indeholdt mange gode forslag, var de alle begrænset af et krav om, at det skulle være inden for Forsvarets eksisterende økonomiske ramme. 8. december 2016 blev der indgået en aftale om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.

USA's nye præsident, Donald Trump, har nu sine øjne fast rettet mod Grønland. Danmark kan ikke sikre området militært, så nu må USA sørge for sikkerheden.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Partierne var enige om yderligere at styrke overvågning, kommando, kontrol og kommunikation og operative indsatsenheder. Men resultatet var en yderst minimal styrkelse af tilstedeværelsen med Forsvarets eksisterende kapaciteter.

USA's ambassadør under Donald Trumps første præsidentperiode, Carla Sands, understregede flere gange i 2019 USA's utilfredshed med manglende danske forsvarsinvesteringer. Og USA's interesse for Grønland "eksploderede" nærmest i august 2019, da Donald Trump ville købe Grønland.  

Den 11. februar 2021 – godt fire år efter Arktisaftalen i 2016 – blev der under mange lovord indgået en politisk aftale om styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten. Aftalen udmøntede en merbevillingen på 1,5 milliarder kroner fra tillægsaftalen til aftalen på forsvarsområdet 2018-2023.

Men den daværende forsvarsminister, Trine Bramsen (S), havde lige glemt at drøfte planerne med de lokale regeringer i Grønland og Færøerne. Så aftalens første år blev anvendt på interne drøftelser i rigsfællesskabet.

Lange udsigter

Det er nu snart fire år siden, og siden da er "bolden" blevet spillet rundt imellem forligspartier, regeringer, Forsvarsministeriet, forsvarsledelsen samt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, uden der endnu er "scoret mål".

Der er endnu ikke indgået kontrakt om anskaffelse af langtrækkende overvågningsdroner. Der er endnu ikke indgået kontrakt på den langtrækkende overvågningsradar til Færøerne, og der er heller ikke anskaffet kystradarer på Grønland.

Det er dybt bekymrende for den kommende opbygning af dansk forsvar, at Forsvarsministeriet på fjerde år har vist, at man er ude af stand til at effektuere forsvarspolitiske beslutninger.

Hans Peter Michaelsen
Forsvarsanalytiker

Flyvevåbnets CL-604 Challengerfly, som skulle være til rådighed 365 dage om året, er ved at være nedslidte, og deres radarer virker dårligt. De kan derfor kun løse deres opgaver en del af året. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vurderer, at begge systemer kun har få års restlevetid tilbage, men der er endnu ikke fremlagt en plan for erstatning af disse fly.

De fire inspektionsskibe af Thetis-klassen bliver mere og mere slidte, med en stadigt stigende fejlrate. Der har længe været behov for en erstatning, men først nu, 35 år efter det første skib blev sat i drift, er der politiske planer om at bygge to nye skibe. Skibe som i bedste fald tidligst kan være operative fra cirka år 2030.

Passivt spil 

Forsvaret har ifølge TV 2 i september 2024 fremlagt en ny plan for styrkelse af den arktiske opgaveløsning, men denne plan er endnu ikke behandlet politisk. Desuden har regeringen – også ifølge TV 2 – fremlagt planer om styrkelse af opgaveløsningen i Arktis.

En plan, som i den grad er præget af genbrug, idet en række af initiativerne er de samme som i aftalerne i 2016 og 2021. Disse tidligere initiativer er blot aldrig blevet effektueret.

På herrelandsholdet har vi adskillige målfarlige angribere. I det danske forsvarsministerium glimrer sådanne "angrebsprofiler" totalt ved deres fravær. Den politiske utilfredshed stiger. Nu har dommeren fløjtet for passivt spil og givet bolden til "Uncle Sam". 

USA's nye præsident, Donald Trump, har nu sine øjne fast rettet mod Grønland. Danmark kan ikke sikre området militært, så nu må USA sørge for sikkerheden. Ligegyldigt hvad der nu sker med Grønland – og kravene til Danmark – vil perioden gå over i historien som en skamplet for dansk forsvarspolitisk beslutningskraft.

Det er dybt bekymrende for den kommende opbygning af dansk forsvar, at Forsvarsministeriet på fjerde år har vist, at man er ude af stand til at effektuere forsvarspolitiske beslutninger.