Grønlandsk erhvervsprofil: Når først trangen til at blive herre i eget hus er vakt, kan den ikke slukkes

Aqqaluk Lynge citeres i Berlingske 9. januar for et vigtigt spørgsmål: "Hvad vil Danmark med Grønland?"

Undertegnede stillede et tilsvarende spørgsmål til Rasmus Jarlov (K) under hans besøg i Nuuk i 2022. "Hvad er det, du godt kan lide ved Grønland?" Han svarede: "Den fantastiske natur, respekten for den grønlandske kultur og de historiske bånd mellem Grønland og Danmark." Det var åbenlyst ikke det reelle svar.

Jarlov kom tættere på et realpolitisk svar i DR's debatprogram 9. januar, hvor han udtrykte: "Grønland er utroligt vigtigt for Danmark, vi bliver jo et helt andet land, vi bliver en småstat, hvis vi ikke har Grønland."

For at udrette noget sammen skal der være tillid til hinanden.

Mangel på tillid og ligeværd

Forholdet mellem Grønland og Danmark er ikke produktivt. Der er ikke oplevelsen af et fællesskab, der flytter grænser. Der sker indrømmelser fra tid til anden, men der er tydeligvis en mangel på tillid og ligeværd.

Danmark behandler på mange måder stadig Grønland som en koloni.

Verner Hammeken
Fhv. administrerende direktør, Royal Arctic Line

En af årsagerne er, at Danmark stadig på mange måder behandler Grønland som en koloni.

Det kan forekomme at være en urimelig påstand. Men vi har aldrig stemt om den grundlov, som vi blev underkastet i 1953. Forhandlingen i FN om ophævelsen af Grønlands kolonistatus var forhastet og igen uden inddragelse af folket.

Derudover skal Folketinget godkende selvstændighed i modstrid med FN's resolution 1514. Danmark har selv orienteret FN om selvstyreloven 8. februar 2010 til generalforsamlingens punkt vedrørende tildeling af selvstændighed til kolonier – altså som et skridt mod de-kolonisering.

Dansk fodslæberi

Det andet forhold, som giver knaster i forholdet mellem Grønland og Danmark, er trægheden, hvormed Danmark reagerer på de mange sager, der er dukket op i de senere år: Spiralsagen, eksperimentbørnene, bortadoptioner, tvangsfjernelse af grønlandske børn i Danmark, Nordisk Råd, arktisk ambassadør.

Der laves kommissioner. De forsinkes. Reaktionerne udebliver. Der sendes ikke tydelige signaler. Der opleves forskelsbehandling. Så meget at der nu er afsat ressourcer til at håndtere det i Udlændinge- og Integrationsstyrelsen i Danmark.

Det tredje forhold som giver knaster, er effektiviteten af forsvaret af Grønland: Skibe der ikke kan sejle. Kanoner der ikke kan ramme. Fly der ikke kan flyve. Danmarks forsøg på at få et spændende droneudvikling flyttet til Aalborg i Danmark i stedet for Grønland.

Forholdet er altså problematisk og på mange måder ikke ligeværdigt. Men det kan det blive.

Herre i eget hus

Enhver trang til at blive herre i eget hus kan ikke forsvinde, når først den er tændt.

Et selvstændigt Grønland ses som en umulig opgave: Få mennesker spredt over et så stort et areal, der ligger fjernt fra alting, få uddannede og så videre.

Enhver trang til at blive herre i eget hus kan ikke forsvinde, når først den er tændt.

Verner Hammeken
Fhv. administrerende direktør, Royal Arctic Line

Derfor har modellen indtil nu altid været: Hjemtag alle forvaltningsområder, få styr på økonomien så bloktilskuddet kan fjernes, og først derefter kan I blive selvstændige.

Vi grønlændere mister vores identitet og vores kultur, hvis vi ikke fra starten af den nødvendige udvikling er herre i vores eget hus. Det var den fare, vi så med de danske udviklingsplaner i 50'erne og 60'erne.

Konsekvensen af en udvikling man ikke selv ejer kan hurtigt blive den, som man oplevede i Nordamerika under de store bosættelsesperioder, som i et stort omfang udslettede den oprindelige befolkning. Der skal vi ikke hen.

Med en "omvendt" rækkefølge kan vi faktisk nå til månen sammen: Et selvstændigt Grønland støttet af et visionært fællesskab, kan mobilisere befolkningen i stolthed og give ejerskab og kontrol med udviklingen, og sikre at tingene udvikler sig i henhold til befolkningens ønsker.

De positive sociale aspekter i Grønland af den nationale stolthed vi her kunne opnå må ikke undervurderes. Den historiske samhørighed bevares uden koloniale undertoner.

Det vil kræve en målrettet indsats af månelandingsdimensioner med en enorm fælles innovation, som udvikler sig til, at det umulige bliver muligt.

At vi fra starten udligner opfattelsen af hinanden og bliver lige. At vi har den bro af tillid, der skal til for at kunne nå hinanden. At vi har en fælles vision om at få det til at lykkes.

Et rigsfællesskab med en vision

Visionen er, at Danmark og Grønland i fællesskab skaber en bæredygtig grønlandsk økonomi for et selvstændigt Grønland. Et Grønland i en free-association, hvor Danmark varetager forsvar og dele af udenrigstjenestens opgaver, nationalbank, valuta og for den sags skyld kongehus.

Det ville være en vision, vi alle kunne være stolte over at kunne forfølge. Det ville være en vision, som alle kunne slutte op om og deltage aktivt i og leve for. Det ville være en vision hele verden kan bakke op om. Trods selvstændigheden vil fællesskabet gøre sammenhængskraften stærkere.

Det kunne være et fantastisk svar til Aqqaluk Lynge og til Grønland: At rigsfællesskabet med Danmark vil arbejde for samt medfinansiere en udvikling af et selvstændigt Grønland i fællesskab.

Startskuddet kunne passende være selvstændighed i 2026 på 250-året for Den Kongelige Grønlandske Handels dannelse.