Historiker: Grønlandskrisen understreger behovet for åndelig oprustning

Danmarks febrilske efterslukning

Noget andet, som er værd at tænke over, er, at Grønlandskrisen hovedsageligt skete, fordi Danmark har en pinligt svag forståelse for Grønlands kultur og historie. En historie som har indviklet landene i en gordisk knude af afgrundsdyb uvidenhed, indgroet ulighed og voldsomme følelser.

Da USA prøvede at overtage Grønland, blev det åbenlyst, at Danmark ikke har prioriteret at opbygge et kulturelt beredskab, som kunne have udgjort første forsvarslinje. Og som kan bygge broer og forstærke sammenhængskraften.

Dårlig sammenhængskraft medfører, at kongeriget er sårbart overfor eksternt pres og intern konflikt omkring vores historie.

Danmark efterslukker febrilsk i brandtomterne, når de historiske brande blusser op.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Årsagen til de interne konflikter skyldes især, at historien er tilstede overalt i nutidens dansk-grønlandske relation. Samtidig hersker der forskellige opfattelser af historien, som jævnligt skaber bølgegang i Nordatlanten.

Vi står altså med en kritisk opgave, som går ud på at skabe dialog. Historiske udredninger, undskyldninger og grønlændere i kulturkanonen er begyndelser. Men de kan ikke længere stå alene, for udviklingen kalder på en mere offensiv strategi.

Fællesnævneren for sagerne er, at Danmark altid handler reaktivt i stedet for proaktivt, når der opstår konflikter med Grønland og Færøerne. Det gør, at Danmark febrilsk efterslukker i brandtomterne, når de historiske brande blusser op. I stedet bør vi forny brandregulativet, så vi forhindrer brandene.

Behov for åndelig oprustning

Årets begivenheder understreger behovet for, at kongeriget tager styringen med proaktive løsninger. En løsningsmodel er, at vi hælder grønlandske vitaminer og færøske mineraler i det luftige begreb "åndelig oprustning".

De fleste er sikkert enige om vigtigheden af åndelig oprustning. Men vi er ikke enige om, hvad det betyder. Måske er det noget med kunst; måske er det noget med sindelag.

For mig handler åndelig oprustning om værdien af humanistisk udsyn – om gensidig respekt og vidensbaseret folkeoplysning. Uden viden famler kongeriget rundt i mørket, imens gamle fordomme og udenlandske interesser bestemmer, hvad vi skal mene om hinanden. Det er ødelæggende.

Årets begivenheder understreger behovet for, at kongeriget tager styringen med proaktive løsninger.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

Vi er altså nødt til at opbygge et kulturelt beredskab, som kan støtte myndighederne i kriser, og som kan oplyse danskerne om Grønland og Færøernes historier.

Det skal begynde med danskerne, fordi det ulige magtforhold stadig centrerer omkring Danmark, og fordi det er her, forståelserne for alvor skal rykke sig, hvis vi skal videre. Ellers vil de interne og eksterne kriser blive ved at udfordre vores sammenhængskraft.

I den forbindelse er det ikke nok med sympatiske erklæringer om, at Nordatlanten skal på skoleskemaet. Vi skal helt konkret tale om, hvordan vi klæder folkeskole- og gymnasielærerne på til at løfte en enormt kompleks opgave ud fra moderne faglige standarder.

Jeg opfordrer til, at vi snarest begynder at opbygge et videnskabeligt økosystem, hvor både historisk og samfundsfaglig viden om Grønland og Færøerne siver ned gennem undervisningssystemet fra universiteterne til lærerseminarier, gymnasier og folkeskoler.

Nordatlanten er fraværende på universiteterne

Sådan som det er i dag, får hovedparten af Danmarks historiestuderende ikke kendskab til Nordatlantens historie, medmindre de aktivt selv opsøger viden.

Fire ud af fem universiteter med historie som fagudbud har ikke ansat historikere, som har specialiserede kompetencer til at undervise i Nordatlantens historie efter 1500. Københavns Universitet er det eneste sted, der løfter opgaven. Hovedstaden har også andre kræfter, især på Nationalmuseet, som arbejder med Nordatlanten.

I gamle dage var der gode grunde til at samle ekspertisen i København. Dengang handlede det om at sikre tilgængelige eksperter til missionærer og købmænd, før de rejste mod nord.

Samfundet har andre behov i dag. Nu handler det i stedet om at sikre, alle landets historiestuderende stifter bekendtskab med Nordatlantens historie, før de skal undervise på gymnasier og seminarier.

Desuden søger mange historieuddannede ind i embedsværket og journalistikken. Her vil mere viden om Grønland og Færøerne også være en styrke.

De fleste er sikkert enige om vigtigheden af åndelig oprustning. Men vi er ikke enige om, hvad det betyder.

Simon Mølholm Olesen
Ph.d. i Grønlands historie

På landets universiteter bliver studerende undervist i vikingetiden, demokratiets fødsel og besættelsestiden, fordi emnerne er vigtige for vores selvforståelse og sammenhængskraft. Det er Nordatlantens historie også.

Derfor anbefaler jeg, at regeringen finder nye midler, som specifikt skal gå til at oprette fire lektorater i Nordatlantens historie på Aalborg, Aarhus, Syddansk og Roskilde Universiteter. Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil der være tale om den mest markante oprustning af humanistisk viden om Arktis i 100 år.

Helt nøjagtigt siden oprettelsen af Eskimologi, det nuværende Arktiske Studier, tilbage i 1920.

Sådan som kongeriget udvikler sig, og sådan som de geopolitiske spændinger stiger i Arktis, er vi nødt på at ruste lærere, embedsmænd og journalister med viden om hele kongerigets historie. Alle historiestudier skal udbyde undervisning i Grønland og Færøernes historie som en naturlig og integreret forlængelse af Danmarks historie.

Vi har allerede set, at historisk og kulturel uvidenhed får kongeriget til at slå sprækker, og det bliver udnyttet af dem, der ikke vil os det godt. Derfor er det uklogt, at det store flertal af historiestuderende ikke stifter bekendtskab med åbenlyst samfundskritiske forhold.

Sjældent har et historisk nøgleområde været mere underprioriteret i vores uddannelsessystem end Nordatlantens historie. Tiden er moden til ændringer. Hvad er ellers pointen med åndelig oprustning?