Konservative og Rederier: Forsvarets mange facetter sikrer civil søfart i Arktis

Forventningerne til udviklingen i Arktis har været store i de senere år. Det gælder også i søfarten. Både til brugen af en nordlig sørute via Rusland og Canada for den civile søfart og til potentialet for destinationssejlads til og fra Arktis med ressourcer fra miner i regionen.

Den nordlige rute er ikke for alvor taget i brug af handelsskibene, men i takt med at isen trækker sig tilbage, er det forventningen, at Arktis vil blive stadig vigtigere, også for rederierne.

Vi har indtil videre kunnet holde Arktis som et lavspændingsområde, hvor kyststaterne har kunnet samarbejde om løsning af konkrete problemer som eksempelvis aftaler om SAR-operationer med videre.

Behov for tilstedeværelse
Det, håber vi, fortsætter, selvom Rusland rasler lidt med sablen og har øget sin militære tilstedeværelse i regionen med genåbning og udbygning af 50 tidligere sovjetiske baser og konstruktionen af nye baser langs Northern Sea Route, som eksempelvis Nagurskoye flybase på Alexandra Land.

Desuden har russerne indikeret, at de vil have ’security’ som et af deres fokusområder, når de overtager formandskabet i Arktisk Råd fra maj 2021. Et emne, som ellers har været holdt ude af Arktisk Råd. Bekymringen er, at Rusland kan opbygge et ”Ice Curtain” i det arktiske område, som de facto kan hindre fri og fredelig sejlads.

Det understreger behovet for, at vi fortsat fra dansk side er stærkt til stede i Arktis som en af blot fem kyststater. Set med danske søfartsøjne har vi i disse år mere end nogensinde brug for, at Forsvaret fortsat har kræfter og ressourcer til med grå skibe, helikoptere og fly at opretholde Kongeriget Danmarks suverænitet i det gigantiske arktiske område, og samtidig fortsætte med at bidrage til at løse de mange andre opgaver, som presser sig på.

Det er ikke helt skævt at kalde Forsvaret for vores schweizerkniv i det arktiske. Udover den vigtige opgave med at håndhæve vores suverænitet, så står Forsvaret i farvandet omkring Grønland for blandt andet søredning, havmiljøberedskab og søopmåling.

Niels Flemming Hansen (K) og Anne H. Steffensen
Forsvarsordfører og administrerende direktør i Danske Rederier

Vores schweizerkniv i det arktiske
Det er ikke helt skævt at kalde Forsvaret for vores schweizerkniv i det arktiske. Udover den vigtige opgave med at håndhæve vores suverænitet, så står Forsvaret i farvandet omkring Grønland for blandt andet søredning, havmiljøberedskab og søopmåling.

Det skaber en sikkerhed for, at den civile søfart kan løse deres opgaver, og at rederier som Royal Arctic Line og Nordic Bulk Carriers kan sikre forsyninger til store dele af Arktis – ikke mindst Grønland.

Danmark må og skal gøre alt, hvad vi kan, for at gøre vores til, at Arktis vedbliver at være et lavspændingsområde, som skaber basis for en fredelig udvikling i hele det arktiske område til gavn for vækst og udvikling for de arktiske befolkninger og handlen med dem.

Vi har muligheden. Kongeriget Danmark har som den eneste arktiske stat plads i samtlige af de afgørende fora, som bestemmer den fremtidige udvikling: Arktisk Råd, Arctic 5, EU, Nato og Nordisk Råd. Det giver muligheder for at søge indflydelse over en bred kam og gennem en diplomatisk indsats fastholde Arktis som en region præget af fred og samarbejde og høj maritim sikkerhed.