Mike Fonseca: Et Folketing uden nordatlantiske mandater vil være enden på rigsfællesskabet

Færingen forstår godt, hvis de danske oppositionspolitikere synes, at hans stemme til fordel for ministeren er utidig indblanding.

Uden nordatlantiske mandater intet Rigsfællesskab

Taleren før Skaale var hans landskvinde Anna Falkenberg (SP), som tilsvarende forstod frustrationerne, men i modsætning til Skaale ikke følte, at indenrigspolitiske spørgsmål alene var relevante fra et dansk perspektiv.

De to nordatlantiske lande er en del af rigsfællesskabet, og flere færinger og grønlændere bor i Danmark og er påvirket af indenrigspolitiske situationer. Endelig understregede hun, at det står i Grundloven, at der skal vælges to mandater fra Grønland og to fra Færøerne.

Hun advarede mod, at man begyndte at lave A og B-medlemmer i Folketinget, hvor den fornemmeste pligt er at stemme efter sin overbevisning. 

Jeg synes, begge mine kolleger har gode pointer, men de skaber et dilemma: Hvis vi i fremtiden – efter en nødvendig grundlovsændring – skulle finde på at etablere et nyt Folketing uden fire nordatlantiske medlemmer, etablerer vi også et nyt rigsfællesskab med tre totalt uafhængige parlamenter: Folketinget i København, Landstinget i Thorshavn og Inatsisartut i Nuuk.

Jeg tror, at mange danskere føler deres nationale stolthed krænket. 

Mike Fonseca (UFG)
MF

Og med det mister vi også et livsnødvendigt forum for rigsfællesskabet. Hvor skal vi herefter diskutere fælles anliggender? Det ville være enden på rigsfællesskabet.

I diskussionen har vi imidlertid forsømt at se situationen fra dansk side. Vi taler ikke om den danske suverænitet. Hvordan ville færingerne og grønlænderne for eksempel have det med, at jeg som dansk parlamentariker krævede indflydelse på deres indenrigspolitiske spørgsmål? 

Næppe godt. Men de har indflydelse i vores Folketing uden for danskernes demokratiske rækkevidde, som Sjúrdur Skaale konstaterer med selvransagelse. 

Bør have fuld stemmeret

Vi har det seneste halve år talt meget om national stolthed og selvstændighed i rigsfællesskabet, men den har kun gået den ene vej. Resultatet har været, at den danske befolkning viser en voksende afstandtagen til fællesskabet med specielt Grønland.

Jeg tror, at mange danskere føler deres nationale stolthed krænket. Vi er som danskere villige til at bidrage til, at Grønland udvikles.

Men vi bliver angrebet for at være racister, udbyttere og folkemordere. Sådan kan de fleste danskere simpelthen ikke se sig selv og føler sig respektløst behandlet.  

Både Grønland, Færøerne og Danmark har en historie og nogle begivenheder. Jeg levede ikke engang under visse af disse begivenheder. Vi skal flytte fokus fra fortidens fejltagelser til det, vi vil i fremtiden.  

Vi er tre lande i rigsfællesskabet, som er gået skævt af hinanden; de seneste begivenheder har understreget, at noget er galt. Men det er ikke Grundloven. Jeg vil meget gerne have, at Sjúrdur Skaale og de nordatlantiske medlemmer bliver i Folketinget med fuld stemmeret. Demokrati er mere end at tælle til 90.

Hvis vi nu samler vore tre landes forestillinger om fremtiden til den højeste fællesnævner.

Mike Fonseca (UFG)
MF

Højeste fællesnævner 

Det er viljen til at høre på hinanden, forstå helheden, bidrage og glæde sig over at kunne træffe fælles beslutninger.  

Fejlen er snarere, at vi har glemt, hvad vi vil med fremtiden. Vi skal derfor benytte de seneste seks måneders ballade konstruktivt og sætte nye mål og visioner for det danske rigsfællesskab.

Geografisk strækker fællesskabet sig over 4.000 kilometer og inden for dette område har de tre lande vidt forskellige kompetencer og ressourcer. Hvis vi sætter hele vort fælles potentiale i spil, hvad kan vi så ikke udrette? 

Minik Rosing har klogt sagt, at forestillingen om fremtiden er summen af drømme, længsler, håb og tro.

Hvis vi nu samler vore tre landes forestillinger om fremtiden til den højeste fællesnævner, burde vi kunne tage rigsfællesskabet ind i fremtiden i en moderniseret form – også uden en grundlovsændring.