Bliv abonnent
Annonce

Realdania By & Byg vinder EU-kulturarvspris

22. maj 2018 kl. 15.46

Realdania By & Byg modtager prisen for restaureringen af to bygninger fra 1700-tallet i Ilimanaq, Grønland. De restaurerede bygniner er missionæren Poul Egedes hus og et pakhus.

Det skriver Molio.dk

"Vores prisvindere er det levende bevis på, at vores kulturarv er langt mere end erindringen om vores fortid; det er nøglen til at forstå vores nutid og en ressource for vores fremtid. Vi skal derfor bruge Det Europæiske Kulturarvsår til at anerkende værdien af vores fælles kulturarv for Europas fremtid," siger formand for Europa Nostra, Plácido Domingo, ved prisuddelingen.

Realdania By & Byg købte de to fredede huse i Ilimanaq tilbage i 2014. Målet var at skabe udvikling i området ved at sikre bevaringen af de unikke historiske huse.

Ilimanaq er placeret på Unescos verdensarvsliste på grund af områdets natur- og kulturarv. Ilimanaq er placeret i Vestgrønland. Omkring 300 kilometer nord for Polarcirklen. 

Europa Nostra blev stiftet i 1963 og er en europæisk samlingsorganisation for frivillige bevaringsforeninger. Organisationen har uddelt Europa Nostra-prisen siden 1978. 

Det er i år 13. gang, at et dansk projekt vinder prisen. 

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026