Arbejdsmarked
Den nye DR-dokumentar 'Orsugiak – Grønlands hvide guld' bør afføde to centrale spørgsmål.
Det mest indlysende spørgsmål handler om, hvorvidt pengestrømmene mellem Grønland og Danmark nu også ér den underskudsforretning, som danske politikere ofte portrætterer det som.
Det mindre indlysende, men lige så vigtige spørgsmål, handler om vidensproduktionens bias, og om hvordan et snævert perspektiv begrænser et reelt grundlag for dialog mellem Grønland og Danmark.
Filmens hovedbudskab – om den afgørende værdi af den kryolit, der blev udskibet fra Grønland til Danmark og USA – bør fundamentalt ændre dialogen og debatten mellem Grønland og Danmark, særligt i forhold til de økonomiske forbindelser mellem landene.
Dokumentaren bør sætte ekstra skub på Danmarks vej mod øget selvforståelse som kolonimagt.
Sara Olsvig
Forkvinde, Inuit Circumpolar Council
Det er ikke, fordi det er ny viden for os i Grønland, at enorme pengesummer er strømmet ind i den danske økonomi ved hjælp af Grønland. Men dokumentaren gør mere end blot at anslå størrelsesordenen af beløbene – den understreger, hvor afgørende det er at anlægge et dekolonialt perspektiv på historiefortællingen, analyserne, mediedækningen, forskningen og de mellemmenneskelige relationer.
Alt for længe har perspektiverne været dybt præget af det skæve magtforhold mellem kolonimagten og den koloniserede – og af fortællingen om Grønland som en økonomisk byrde for Danmark.
Dokumentaren bør sætte ekstra skub på Danmarks vej mod øget selvforståelse som kolonimagt. Den 'bedre kolonimagt' findes simpelthen ikke.
De nordiske lande har længe set sig selv som verdens koloniale dukse. Men hvis den ligeværdighed, som grønlandske politikere gentagne gange har efterlyst, skal blive en realitet, må denne selvforståelse ændres.
Det er nødvendigt, at vi dykker lidt dybere ned i vidensproduktionens rolle. For hvordan kan det være, at vi først nu ser en dokumentar, som anlægger det perspektiv, at Grønland ikke blot har været en byrde for Danmark?
Og hvordan kan det være, at selv de mest velansete universiteter i Kongeriget fortsat har produceret meget lidt viden, som anlægger et dekolonialt perspektiv, når netop adgang til rigdomme generelt har drevet koloniseringer verden over?
Tidligere kolonimagter udfordrer i højere grad deres egen selvforståelse og insisterer på at sikre en vidensproduktion, der bryder med forestillingen om de stakkels koloniserede som værende i konstant underskud på alle fronter.
Danmark kan selv spille en aktiv rolle for sit eget eftermæle, hvis man gør sig bevidst om nødvendigheden af dekoloniale perspektiver i vidensproduktionen.
Generelt er en stor del af den arktiske forskning på tværs af alle fagområder styret af interesser uden for Arktis. Det er en kendt problematik, som skaber en velkendt skævhed.
I for eksempel Arktisk Råds system og prioriteringer af projekter er dette forhold italesat af Inuit Circumpolar Council og andre oprindelige folk.
Forskning, viden, magt og kolonisering hænger uløseligt sammen.
Sara Olsvig
Forkvinde, Inuit Circumpolar Council
Tænk blot på polarforskernes storhedstid og den afgørende rolle, de data, de hjembragte, spillede i koloniseringen. Forskning, viden, magt og kolonisering er uløseligt forbundet.
Derfor kræver det en bevidst indsats at gøre op med skæve magtstrukturer og anlægge andre perspektiver.
Om en måned samles toppen af poppen inden for Arktis-forskning i Boulder, USA, til den fjerde International Conference on Arctic Research Planning, ICARP IV, som igangsætter det fjerde tiår af koordineret forskningsplanlægning i Arktis.
På trods af en fortsat magtskævhed i hvem der leder de store forskningssamarbejder i Arktis, har International Arctic Science Committee IASC, som er en af de ledende kræfter bag de tiårige strategier, gjort sig nogle tanker om inddragelse af oprindelige folk.
Blandt andet er der nu en Indigenous co-chair i styrekomitéen, som planlægger ICARP IV, og oprindelige folk er inviteret til at deltage i udformningen af de syv prioriterede forskningstemaer.
Denne form for bevidst inddragelse og perspektivændring bør i langt højere grad finde vej til det danske forskningsmiljø. Det gælder ikke kun udformningen af forskningsstrategier og finansieringsmekanismer, men også de forskningsetiske retningslinjer, som bør revideres og tilpasses. Sker det ikke, vil koloniale perspektiver fortsat blive reproduceret.
Det skæve magtforhold mellem forskeres og forskningsprojekters indtog i Arktis og de mennesker, som bor der, er noget, man har italesat fra Inuit Circumpolar Council, da man for nogle år siden udarbejdede Circumpolar Inuit Protocols for Equitable and Ethical Engagement.
Statens ansvar i forhold til implementering af menneskerettigheder strækker sig også til forskningen, herunder Danmarks prioriteringer og finansiering af arktiske forskningsprogrammer.
Protokollerne er rettet mod forskningsverden og italesætter både de rettigheder, folkene i Arktis har i forhold til data, suverænitet, inddragelse, anvendelse og beskyttelse af deres viden, og adgang til forskningsresultater og forskningsmidler.
Flere og flere forskere anlægger et dekolonialt perspektiv, herunder DR-dokumentarens hovedperson Naja Graugaard, hvilket bidrager markant til at ændre området. Men et dekolonialt perspektiv bør ikke være afhængigt af enkeltpersoner og enkeltprojekter. Det bør være institutionaliseret.
At DR laver en dokumentar om kryolitten er ét nødvendigt skridt.
Sara Olsvig
Forkvinde, Inuit Circumpolar Council
For at dette kan ske, må dansk forskningsstrategi og finansiering fundamentalt ændre sin selvforståelse. Det kræver en vilje til at udfordre epistemologiske og ontologiske tilgange – den grundlæggende verdensopfattelse, som universiteterne bygger deres undervisning på – og de parametre, der styrer uddelingen af forskningsmidler.
At DR laver en dokumentar om kryolitten er ét nødvendigt skridt. Næste skridt bør være en bevidst prioritering af forskningsmidler og et bevidst opgør med den indgroede opfattelse af Danmark som en kolonial duks.
På vej ud af Katuaqs biograf kredsede mine tanker omkring tal, værdiforståelse og de spørgsmål, der opstår, hvis man laver en tilsvarende analyse af hvaltranens betydning for Europa under hvalfangertiden, saltfisk, varerne fra fangstindustrien og udvindingen af andre mineraler, før Grønland opnåede selvbestemmelse på disse områder.
Hvad ville det give af indsigt, hvis man analyserede den Kongelige Grønlandske Handels samlede økonomi for Danmark?
Pengestrømmene har været debatteret i Grønland gennem tiden, men der er aldrig rigtig blevet prikket hul på en gensidig nysgerrighed om, hvad Grønlands økonomiske betydning reelt har været for Danmark.
Selvom vi ganske givet i den kommende tid vil se en omfattende debat om dokumentarens tal, så havde jeg en klar følelse af, at denne weekend vil ændre på karakteren af debatten mellem Grønland og Danmark. I hvert fald set fra en grønlandsk vinkel.
Artiklen var skrevet af
'/%3e%3cdefs%3e%3clinearGradient%20id='paint0_linear_26833_4940'%20x1='11.5'%20y1='10.5'%20x2='11.5'%20y2='11.5'%20gradientUnits='userSpaceOnUse'%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%232C2CA4'/%3e%3cstop%20offset='0.5'%20stop-color='%23E60103'/%3e%3c/linearGradient%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
