Ekspert i mediejura: Omstridt Grønland-dokumentar bør måles på debatten, den har rejst

Direktør Peter Schmidt Hansen pointerer, at 400 milliarder kroner er et omsætningstal, der ikke tager højde for de mange udgifter, der var forbundet med at få kryolitten til Danmark, bearbejdet og solgt.

Den tidligere direktør fastholder, at kryolitselskabets overskud giver det mest retvisende billede af kryolittens værdi for Danmark, men nævner dog, at kryolitfabrikken i København blev en dynamo i dansk industrialisering i årene mellem 1870'erne og 1890'erne: "De folk, der er involveret i kryolit, er de samme, som står for Burmeister & Wain, for sukkerfabrikkerne, for al industri i Danmark."

Kryolittens værdi for Danmark

Det fremgår tydeligt af dokumentaren, at omsætningstallet på 400 milliarder kroner er den samlede omsætning for alle årene siden starten i midten af 1800-tallet.

Omsætningen er fundet ved undersøgelser i Rigsarkivet af Kryolitselskabets regnskaber over alle årene. Omregningen til nutidsværdi er foretaget af Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og formand for Grønlands Økonomiske Råd.

Torben M. Andersen gør klart opmærksom på i dokumentaren, der er tale om en beregning af den samlede omsætning og ikke af indtjeningen. Det bliver gentaget senere i dokumentaren.

Dokumentaren bringer ny og nyttig information.

Oluf Jørgensen
Fhv. forskningschef i mediejura, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Store mængder rå kryolit blev solgt til det amerikanske selskab Pennsalt, som forarbejdede det til det amerikanske marked.

Pennsalts regnskaber indgår ikke i filmen, men det skønnes ud fra de solgte mængder, at Pennsalts omsætning også var i størrelsesordenen 400 milliarder kroner omregnet til nutidsværdi.

Kryolittens værdi voksede betydeligt, da man fandt ud af at bruge råstoffet til produktion af aluminium, der blandt andet var vigtig for den store produktion af amerikanske fly under Anden Verdenskrig.

I dokumentaren bliver det efterfølgende diskuteret, om omsætningstallet på 400 milliarder kroner kan bruges til at belyse, hvilken økonomisk gevinst Danmark har fået ud af minedriften. Her kommer økonom og tidligere lektor ved CBS Lise Lyck på banen.

Hun har arbejdet meget med Grønlandske forhold og udtaler, at det er for snævert at se på overskuddet for kryolitselskabet. Der var stort set kun ansat danske medarbejdere i produktion og administration, og leverancer og transport blev stort set varetaget af danske virksomheder. Man må derfor se på, hvilke indtægter, kryolitten har skabt i Danmark.

Ny og nyttig viden

Dokumentaren belyser, at kryolitudvindingen har genereret væsentlige indtægter for Danmark. Det fremgår af dokumentaren, at økonomiske beregninger over indkomstdannelsen er usikre, og at økonomer har meget forskellige opfattelser. Det er blevet bekræftet i den efterfølgende debat.

Min vurdering er, at dokumentaren bringer ny og nyttig information og formår at belyse både kulturelle, sociale og økonomiske forhold.

Den viser meget tydeligt, at Grønland ikke blot har været en udgift for Danmark. Den elementære forskel mellem omsætning og overskud for kryolitselskabet bliver forklaret.

Mere interessant er det, at dokumentaren sætter fokus på de afledte effekter, når kryolittens økonomiske betydning for Danmark skal vurderes.

Vigtig debat

I en interessant Ritzau-artikel, der er bragt i Nordjyske 24. februar, udtaler Bent Olsvig Jensen, direktør for mineskabet Lumina, følgende:

"Dokumentaren viser, at det der lille hul i jorden kunne have så stor økonomisk betydning for Danmark. Nu har Grønland selv ansvaret."

Det er grønlandske politikere opmærksomme på, og siden hjemtagelsen i 2010 af råstofområdet fra Danmark har Grønland arbejdet målrettet på, at minedrift fremover kan komme Grønland til gode.

Det vil være et fantastisk fremskridt, hvis medier fremover ikke bare formidler økonomiske beregninger som sandheder.

Oluf Jørgensen
Fhv. forskningschef i mediejura, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Dokumentarens værdi skal også måles på debatten, den har sat i gang.

Politikere får luftet deres holdninger, og vi kan hver især vurdere, om vi synes danske eller grønlandske politikere lyder mest fornuftige.

Det er også nyttigt, at økonomer forklarer, hvor svært det er at beregne økonomiske konsekvenser.

Det vil være rigtig godt, hvis økonomernes usikkerhed smitter af på deres og mediers omtale af lovforslag og projekter, hvor oplysninger om økonomiske konsekvenser typisk bliver fremstillet som kendsgerninger.

Det vil være et fantastisk fremskridt, hvis medier fremover ikke bare formidler økonomiske beregninger som sandheder, men belyser, hvordan beregninger afhænger af de præmisser, modellerne er fodret med.