Om  
Ulla Østergaard
Múte Bourup Egede

TV 2-redaktør er sygemeldt efter hård kritik af falsk historie

Redaktionchef på TV 2 Ulla Østergaard sygemelder sig i kølvandet på intensiv kritik af en ubekræftet historie om magtmisbrug, der blev bragt i slutspurten af valgkampen op til det grønlandske valg. Historien viste sig at være falsk.

Ghita Nidam Møller

Medierne har den seneste tid stillet skarpt på det grønlandske valg. Det har ført til en skandalesag mod TV 2, der bragte en ubekræftet historie om magtmisbrug. Den viste sig at være falsk.

Det har ført til en lavine af hård kritik mod TV 2 og den redaktionelle beslutning om udgivelsen af historien fire dage før det grønlandske valg. Kritikken og medieomtalen har været så voldsom, at stationens redaktør Ulla Østergaard nu er sygemeldt, skriver Berlingske

Ulla Østergaard spillede som redaktør en nøglerolle i forbindelse med udgivelsen af historien, der anklagede formanden for partiet Inuit Ataqatigiit (IA) Múte B. Egede for at skulle have haft privatøkonomisk vinding ved egne politiske beslutninger.

Anklagerne viste sig at være falske. TV 2 trak derfor historien tilbage og beklagede fejlen. Men det retter ikke op på konsekvenserne, mener den fejlagtigt anklagede Múte B. Egede.

Han kritiserer i avisen TV 2 for både stationens vurdering af at bringe nyheden i første omgang og den efterfølgende håndtering. Han beskylder den samlet set for at være med til at undergrave det grønlandske demokrati.

TV 2 har bekræftet, at den ellers garvede redaktør Ulla Østergaard er meget berørt af den massive medieomtale, som altså nu har ført til sygemeldingen.

Forinden sin tid hos TV 2 har hun været politisk redaktør på Jyllands-Posten, pressechef i Indenrigs- og Sunhedsministeriet og rådgiver for Mogens Lykketoft (S).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ulla Østergaard

Kommunikationschef, Moderaterne
journalist

Múte Bourup Egede

Medlem af Inatsisartut, formand, Inuit Ataqatigiit
Kultur og Samfundshistorie (Ilisimatusarfik 2013, Ufærdiggjort)

0:000:00