Her er Pernille Skippers tale ved 1. maj

Det talte ord gælder

Kære alle. Glædelig 1. maj. Det bliver en anderledes 1. maj, men coronakrisen viser virkelig, hvor vigtigt det er med et stærkt fællesskab.

Og den viser, hvor vores samfund er skævt. Vi bliver nødt til at spørge os selv, om dem, der står forrest, også får som fortjent?

Mange af os har de sidste par måneder sendt en masse tak til velfærdens helte. De ansatte på sygehuse og i ældreplejen. Pædagogisk personale, sygeplejersker, sosu’er og sosu-hjælpere og alle de andre, der får os igennem coronakrisen.

Men de fortjener ikke kun vores tak. Efter mange års nedskæringer fortjener de bedre forhold. De fortjener flere kollegaer. Og de fortjener en ordentlig løn.

Det gælder også hverdagens helte i den private sektor. Kassemedarbejderne, der har udsat sig selv for smittefare hver eneste dag, så vi andre kunne få mad på bordet. Rengøringsmedarbejderen, der redder liv ved at holde rent.

Det er samfundskritiske funktioner. Men de arbejder under nogle af de ringeste forhold til de ringeste lønninger.

Coronakrisen viser os én ting krystalklart: Der er mange menneskers arbejde, vi som samfund ikke værdsætter nok. Mange af dem, der lige nu står i frontlinjen og er mest i risiko, er blandt dem, der har den laveste løn og de dårligste forhold.

Det skal vi huske – også på den anden side af Corona. Vi skal kæmpe for ordentlige arbejdsforhold og ordentlig løn for de mange mennesker, der hver dag holder vores samfund kørende. Og det er ikke kun direktørerne.