Institut for menneskerettigheder frygter tillidskrise i FE-sag

LUKKETHED: Der bør være videst mulig åbenhed om undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste, hvis offentligheden skal have tillid til undersøgelsen, mener Institut for menneskerettigheder.

Placeholder image
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Det er problematisk at regeringen vil holde kortene så tæt til kroppen, at offentligheden ikke kan få indblik i kommissoriet for den undersøgelseskommission, der skal granske Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det kan svække offentlighedens tillid til at sagen bliver tilstrækkelig undersøgt.

Det mener Institut for menneskerettigheder i anledning af, at Folketinget torsdag førstebehandler regeringens forslag til en særlov, der skal fastlægge rammerne for undersøgelseskommissionens arbejde.

Lovforslaget opremser eksempler på hvad kommissoriet for undersøgelsen kunne indeholde. Men det endelige kommissorium skal kommissionen selv fastlægge. Dermed kan offentligheden ikke vide hvilke dele af kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som reelt ender med at blive undersøgt.

”Vi efterlyser mere klarhed over, hvad det er for dele af kritikken fra tilsynet, som vil blive undersøgt. Det kan man efter vores vurdering godt skrive på en måde, så man ikke røber fortrolige oplysninger,” fastslår forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for menneskerettigheder.

Fakta
FE-sagen

Sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste startede med at Tilsynet med Efterretningstjenesterne den 24. august i år udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med seks punkter med kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste.

Tilsynet mente blandt andet, at Forsvarets Efterretningstjeneste bevidst tilbageholder oplysninger for tilsynet og foretager ulovlig overvågning af danske statsborgere samt har en usund kultur, hvor man føler sig hævet over gældende lov.


Det er dele af den kritik, som nu skal undersøges af en undersøgelseskommission.

På grund af sagens særlige følsomme karakter kan den eksisterende lov om undersøgelseskommissioner ikke bruges. I stedet er der brug for en særlov. Regeringens lovforslag førstebehandles torsdag den 22. oktober.

Flere aktører kommer med skarp kritik af regeringens lovforslag. DJØF er således bekymret for retssikkerheden for de embedsmænd, som vil blive afhørt og undersøgt i sagen. Dommerforeningen opponerer mod at de landsdommere, som skal sidde i undersøgelseskommissionen, skal sikkerhedsgodkendes.

Rammen for undersøgelsen
Hos Enhedslisten forstår man heller ikke hvorfor der skal være så stor hemmelighed omkring kommissoriet.

"Det er helt afgørende for at denne her undersøgelse kan bruges til noget som helst, at der bliver mere åbenhed. Det mest absurde er, at vi ikke en gang kan få kommissoriet at se. Det er det, der bestemmer hele rammen for undersøgelsen," pointerer Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm. 

Forsvarer lukkethed
Socialdemokratiets retsordfører Jeppe Bruus forsvarer lukketheden omkring kommissoriet.

”Hvis kommissoriet skal være konkret for kommissionen at arbejde ud fra, og det skal vægte hensynet til rigets sikkerhed, så er det nødt til at være omfattet af fortrolighed,” pointerer Jeppe Bruus.

Særloven førstebehandles torsdag. Der er endnu ikke fastsat datoer for lovens videre behandling i Folketinget.

Læs mere om kritikken fra Institut for menneskerettigheder af lovforslaget på Altinget Forsvar.

Læs også

 

Omtalte personer

Eva Flyvholm

MF (EL)
cand.scient.adm. i offentlig administration og internationale udviklingsstudier (Roskilde Uni. 2009)

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

Pernille Boye Koch

Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
cand.jur. (Københavns. Uni. 1997), ph.d (Københavns Uni. 2003)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser