Når næsten halvdelen af kommunerne vil skære ned på folkeskolen og især specialundervisningen, så skal der skrides ind, mener både Venstre og De Radikale.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening vil 44 ud af landets 98 kommuner skære ned på folkeskolen til næste år, og hårdest går det ud over specialundervisningen. Her vil 41 procent af kommunerne spare.

Det får nu flere politikere på Christiansborg til at foreslå, at statsforvaltningen, der fører tilsyn med kommunerne, skal undersøge kommunernes begrundelser for at skære ned på specialundervisningen.

Fagligt eller økonomisk begrundet
"Nedskæringerne er dybt beklagelige og især ærgerlige over for de børn, der har brug for specialundervisning. Det tyder på, at noget er helt galt, og derfor bør statsforvaltningen undersøge, hvorvidt kommunernes sagsbehandling er lovlig. Statsforvaltningen skal afgøre, om afgørelserne er fagligt eller økonomiskt begrundet," siger Marianne Jelved, uddannelsesordfører for De Radikale.

Nedskæringerne er dybt beklagelige og især ærgerlige over for de børn, der har brug for specialundervisning. Det tyder på, at noget er helt galt, og derfor bør statsforvaltningen undersøge, hvorvidt kommunernes sagsbehandling er lovlig.

Marianne Jelved
Uddannelsesordfører for De Radikale

Hun understreger, at kommunerne har pligt at give børn med behov for specialundervisning den nødvendige støtte, uanset om kommunen har råd.

"Hvis loven ikke er tydelig nok på det område, må vi ændre den, men hvis den er, må kommunerne rette ind," siger hun.

Nyttig viden
Også Anne-Mette Winther Christiansen, Venstres uddannelsesordfører, ser det som en oplagt mulighed, at kommunerne bliver undersøgt nærmere.

"Jeg vil have det fint med, at statsforvaltningen går ind og kigger på nogle kommuner. Jeg vil bare bede om, at man ikke kun tager de store kommuner, for mindre kommuner laver spændende løsninger for færre penge. Men det kunne være et spændende arbejdsredskab for os alle sammen og nyttig viden," siger Anne-Mette Winther Christiansen, der nu vil bede undervisningsministeren om at undersøge mulighederne for at sætte statsforvaltningen i gang med en undersøgelse.

Ny undersøgelse viser samme billede
Undersøgelsen er en opfølgning på den rundspørge i september, hvor Danmarks Lærerforening konstaterede, at næsten halvdelen af kommunerne ville spare på specialundervisningen. Dengang var det baseret på skøn inden budgetternes vedtagelse, men efter budgetterne er vedtaget, er billedet det samme.

"Jeg frygter, at mulighederne for at give ekstra støtte til de svage elever vil blive forringet. Vi har allerede i dag meget store problemer med elever, som ikke modtager de tilbud, de har krav på, fordi kommunerne ikke har ressourcerne," siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Undersøgelsen er gennemført ved, at foreningens lokale lærerkredse har vurderet budgettets konsekvenser på skoleområdet, og netop derfor sætter formanden for KL's Børne- og Kulturudvalg, Jørn Sørensen (R), spørgsmålstegn ved validiteten.

Ingen skudsikker undersøgelse
"Det er ingen skudsikker dokumentation, når kommunerne ikke er spurgt direkte. Jeg vil ikke afvise, at nogle kommuner har skåret i budgetterne på skoleområdet, men jeg har generelt ikke observeret en markant forringelse," siger Jørn Sørensen.

Han stiller sig uforstående over for, at statsforvaltningen skal undersøge kommunerne.

"Vi kan ikke leve med, at børn ikke får den specialundervisning, de skal have. Men vi har et decentralt system, hvor kommuner selv lægger serviceniveauet, og derfor mener jeg, at tillid er bedre end kontrol. Det skal være sådan, at vi løser opgaven inden for kommunens - og selvfølgelig lovens - rammer," siger Jørn Sørensen.