Det hænger ikke sammen, at miljøminister Karen Ellemann (V) på den ene side siger, at hun har biodiversiteten øverst på sin dagsorden, når hun på den anden side udsætter de miljømål, som skal forbedre biodiversiteten i vandmiljøet. Sådan lyder kritikken nu fra flere eksperter.

På et stort anlagt biodiversitet-symposium i januar holdt Karen Ellemann åbningstale. Her sagde hun:

"For mig er biodiversitet ikke bare en vigtig, politisk dagsorden. Det er den vigtigste dagsorden, der ligger på mit bord som miljøminister."

Mindre end tre uger efter besluttede miljøministeren at udskyde reduktionen af 10.000 ton kvælstof til efter 2015 af hensyn til landbrugets konkurrence-evne. Men denne reduktion skulle netop medvirke til at forbedre biodiversiteten. Det har regeringen flere gange selv fastslået (se faktaboks). Nu undrer eksperterne sig.

Professor Kaj Sand-Jensen, Biologisk Institut på Københavns Universitet deltog i biodiversitets-symposiet i januar. Han mener ikke, at miljøministerens beslutning om at udskyde reduktionen af kvælstof stemmer overens med de fine ord fra hendes symposium-tale.

"Det kan godt være, at ministeren har biodiversitet øverst på sin dagsorden, men så må man konstatere, at ministeren ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft til at få sin politik i gennem. Det hænger ikke sammen, når hun udskyder kravene om kvælstofreduktion," siger han.

Han peger på, at det er statens egne miljøcentre, som har beregnet, hvor meget kvælstofbelastningen skal reduceres, for at vi kan opnå god økologisk tilstand i vandmiljøet.

"Vi befinder os på en nedadgående slisk, hvor biodiversiteten bliver ringere. Når man så udsætter de nødvendige tiltag, så fortsætter man ned ad slisken. Det svarer til, at en syg ikke tager sin medicin. Så er det sandsynligt, at sygdommen bliver forværret," siger han.

Situationen bliver værre
Kaj Sand-Jensen mener, at beslutningen om at udskyde kvælstof-reduktionen vil få betydning for vandmiljøet i både have, fjorde og større søer.

"Tidligere har man mest fokuseret på fosfor-påvirkningen af søer, men nu ved vi, at kvælstof også påvirker søerne negativt," siger han.

Miljøministeren har besluttet at udsætte reduktionen af 10.000 ton kvælstof til efter 2015, men fastholder, at det samlede mål fortsat er en reduktion på 19.000 ton. Men ifølge Kaj Sand-Jensen har det stor betydning, hvor længe man venter med at sætte indsatsen i gang.

"Jo længere man venter, jo mere bliver situationen forværret, og jo sværere bliver det at vende tilbage til den gode økologiske tilstand. Måske ender det med, at det bliver illusorisk at vende tilbage," siger han.

Tilbagegangen i havet
I forbindelse med biodiversitets-symposiet udgav DMU en statusrapport over udviklingen af biodiversiteten i Danmark. Af denne rapport fremgår det, at tabet af biodiversitet er standset for de større søers vedkommende, mens det stadig går tilbage i mindre søer og vandløb. Tilbagegangen i havet er ikke standset. Her går det stadig tilbage for fisk, fugle og bunddyr.

En af rapportens hovedforfattere, seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU Aarhus Universitet, påpeger, at biodiversiteten i vandmiljøet presses af overfiskeri og bundtrawling, men udvaskning af kvælstof har også betydning.

"Der er bred faglig enighed om, at næringsstofbelastningen er en af de store trusler mod biodiversiteten både i vandet og på land," siger han og fortsætter:

"Den kvælstofbelastning som der er opstillet reduktionsmål for i vandmiljøplanerne betyder især noget for dyr og planter i vores fjorde og indre danske farvande, som er truet af iltsvind. Og netop de lavvandede fjorde og kystvande hører til vores internationalt mest betydningsfulde naturområder," siger han.

Ellemann: Vi får fremgang 
Det var tirsdag ikke muligt at få en kommentar fra miljøminister Karen Ellemann. Da hun besluttede at udsætte kvælstof-målene, sagde hun til Altinget, at hun ikke mente, at beslutningen ville påvirke miljøet negativt:

"Det er et krav, at vandkvaliteten ikke må forværres. Med de 9.000 ton, som vi tager fat på i vandplanerne, opnår vi en forbedret vandtilstand. Det er initiativer, som har en effekt," sagde hun.

En beregning foretaget af Landbrug & Fødevarer viser, at beslutningen om at udskyde kvælstof-kravene redder 12.200 job i landbruget og følgeerhvervene, fordi landbrugets konkurrence-evne ikke forringes yderligere.