Alkohol & Samfund: Politikere skal rette op på slinger i alkoholbehandlingen

Af Anette Søgaard Nielsen, Bjarne Stenger Elholm, med flere
Alkohol & Samfunds bestyrelse (se dokumentationsboksen)

Folketinget debatterede i januar 2019 vilkårene for de hundredetusindvis af danskere, der drikker så meget, at de selv og deres pårørende har brug for behandling. 

Det var noget af et særsyn. For selvom konsekvenserne af alkoholproblemer fylder i vores hospitalssenge, hos vores praktiserende læger og i kolonnerne med sundheds- og socialudgifter, er det ikke et emne, som det sundhedspolitiske Danmark ofte rører ved.

Debatten i Folketinget i 2019 endte ikke med, at politikerne ønskede at forbedre vilkårene for alkoholbehandlingen i Danmark. I stedet bestilte sundhedsudvalget et serviceeftersyn af alkoholbehandlingen for at få kortlagt udfordringerne og mulighederne for forbedringer på området.

Og det var vi glade for. For så ville det politiske Danmark endelig få viden om et af vores sundhedsvæsens allermest oversete områder.

Nu er servicetjekket landet. Og jo mere, vi har læst det, jo mere håber vi, at sundhedspolitikerne på Christiansborg pudser brillerne og finder en frisk understregningstusch.

For os er der ingen tvivl om, at vi skal begynde med at fastsætte nationale kvalitetsstandarder for både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.

Alkohol & Samfunds bestyrelse

For servicetjekket peger på centrale områder, som Christiansborg både kan og bør handle på, hvis vi skal hjælpe hundredetusindevis af danskere, deres familier og især deres børn ud af et liv med alkoholproblemer.

Mennesker er rettighedsløse
Servicetjekket dokumenterer de problemer, som vi i Alkohol & Samfund længe har råbt op om – nemlig at mennesker med alkoholproblemer er oversete, rettighedsløse og overladt til skiftende kommunalbestyrelsers prioriteringer.

Servicetjekket fastslår blandt andet, at kvaliteten af den alkoholbehandling, som landets kommuner tilbyder, er svingende, og at der er behov for et løft af kvaliteten på en række områder.

Vi skal have indført fælles krav til alkoholbehandlingen, så alle ved, hvad man skal tilbyde. Disse krav skal omfatte familiebehandling, støtte til pårørende og især støtte til børn i familier med alkoholafhængighed.

Flere kommunale parter er i afdækningsrapporten bag servicetjekket desuden citeret for, at opsporing bør være højere prioriteret i alkoholbehandlingen, og tallene fra Sundhedsdatastyrelsen illustrerer da også med tydelighed det behandlingsgab, som servicetjekket peger på.

Kun 17.500 mennesker er i alkoholbehandling ud af de 140.000 alkoholafhængige personer, som Sundhedsstyrelsen anslår, at der findes i Danmark. Og endelig peger Sundhedsstyrelsen i servicetjekket på, at der mangler sundhedsfaglighed i alkoholbehandlingen, og at det har konsekvenser for patientsikkerheden.

Det kan vi ikke blive ved med at se passivt på. Derfor håber vi i Alkohol & Samfund, at det enige Folketing, der bestilte servicetjekket, vil være lige så enigt om at handle på de problemer, der dokumenteres.