Biskopper opfordrer kirker til fortsat at markere store bededag: "Det er en vigtig helligdag"

Selvom den er afskaffet, kan dagen stadig markeres. Biskopperne vil udarbejde retningslinjer for, hvordan en fremtidig gudstjeneste på store bededag kunne se ud. Og så er der indkaldt til en konference på Christiansborg.

Sammen med resten af landets biskopper håber Henrik Stubkjær, at folkekirken også fremover vil markere store bededag.
Sammen med resten af landets biskopper håber Henrik Stubkjær, at folkekirken også fremover vil markere store bededag.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Store bededag er afskaffet. Både som helligdag og fridag.

Men det skal ikke bremse kirkerne i fortsat at markere den traditionsrige dag, der har mere end 300 år på bagen.

Sådan lyder en samlet opfordring fra landets biskopper.

På seneste bispemøde, der fandt sted i Viborg, blev biskopperne enige om hver især at sende en opfordring ud til stifterne om, at bededag stadig kan markeres.

"Dagen er væk som helligdag, men det betyder imidlertid ikke, at der ikke er brug for en bededag. Derfor opfordrer vi til, at man laver en markering af dagen i landets kirker," siger Elof Westergaard, biskop i Ribe Stift.

Førhen har store bededag hyppigt været brugt som konfirmationsdag. En fjerdedel af alle landets konfirmationer plejer at ligge den fjerde fredag efter påske – altså bededag.

Men når dagen nu fremover er en almindelig arbejdsdag, kan det altså ikke lade sig gøre længere, fortæller Henrik Stubkjær, biskop i Viborg Stift, som derfor opfordrer kirkerne til at lægge bededagsgudstjenesten enten torsdag eller fredag aften.

"Jeg tror, at de fleste vil lægge det torsdag aften. Torsdag kan man slutte gudstjenesten af med varme hveder," siger Henrik Stubkjær.

Begge biskopper understreger, at det er helt op til de enkelte kirker, hvordan de vælger at markere store bededag fremover. Biskoppernes opfordring er kun en opfordring.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00