Danske Medier til Niels Frid-Nielsen: At foreslå at nedlægge Pressenævnet kalder på et virkelighedstjek

Medier og journalister laver ind i mellem fejl. Og når de gør, skal de selvfølgelig stå til ansvar for dem. Derfor har vi Pressenævnet, der ud fra medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik stiller journalister og medier til regnskab, når de ikke overholder de fælles spilleregler, som er udarbejdet af mediebranchen selv.

Når Niels Frid-Nielsen tegner et billede af danske nyhedsmedier som kendetegnet ved at ”krænke, misinformere eller sprede en malstrøm af løgn og latin”, er det en nedladende påstand taget ud af den blå luft.

Og når det samtidig postuleres, at 41 kendelser af Pressenævnet i 2022 kalder på en afskaffelse af Pressenævnet, må man også konstatere, at der er behov for et virkelighedstjek.

Et tocifret antal kendelser om året ud af flere tusinde nyhedsproduktioner peger ikke på ”et helt igennem utilstrækkeligt nævn”

Mads Brandstrup
Adm. direktør, Danske Medier

Hvert år udkommer der tusindvis af nyheder fra danske nyhedsmedier, der er produceret efter de professionelle standarder, som de presseetiske regler er udtryk for.

I de seneste ti år har Pressenævnet afsagt mellem 27 og 62 fældende kendelser om året. I en ideel verden fik ingen medier kritik af Pressenævnet, men så ville der for alvor være grund til at angribe systemet.

Et tocifret antal kendelser om året ud af flere tusinde nyhedsproduktioner peger ikke på ”et helt igennem utilstrækkeligt nævn” og ej heller på en syg mediekultur, sådan som Niels Frid-Nielsen påstår. 

Plads til forbedringer

Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer, for det er der. De lange sagsbehandlingstider har alle involverede parter interesse i bliver kortere.